Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

146 efterhaanden kommer til at bevæge sig ganske paa samme Maade som de foregaaende, blot noget senere end disse. Afstanden mellem to paa hinanden følgende Punkter i Forplantelsesretningen, der befinde sig paa samme Sted i deres Svingningsbane, og som bevæge sig i samme Retning, kaldes en Bølgebrede. To svingende Dele i den Retning, hvori Bevægelsen foregaar, hvis indbyrdes Afstand er en halv Bølge- brede, bevæge sig i modsatte Retninger. En Flade, hvori alle Punkter befinde sig i samme Svingnings- tilstand, kaldes en Bølgeflade. Tænker man sig i et elastisk Stof et svingende Punkt, ville dettes Svingninger forplante sig til alle Sider, og er Hastigheden ens i alle Retninger, blive Bølgefladerne her Kugleflader. Bølgefladen er altsaa vinkel- ret paa den Retning, hvori Bevægelsen forplanter sig. 136. Skjøndt Huygens Theori blev antaget af flere store Videnskabsmænd som Hook og Euler, var Emissionshypothesen dog den almindelig gjældende til noget ind i dette Aarhundrede. Det var navnlig Young og Fresnel, der ved en nærmere Undersøgelse af de saakaldte Interferensfænomener, som under visse Forhold fremkomme, naar Lys virker paa Lys, paa- viste Uholdbarheden af Newtons Anskuelse og Nødvendigheden af at opfatte Lyset som en Svingnings- eller Bølgebevægelse. En fuldstændig Fremstilling af den herunder hørende Del af Lyslæren ligger imidlertid langt udenfor denne Bogs Grændser. Vort Formaal er her kun at komme til en begrundet Mening om den almindelige Natur af den Virksomhed, vi kalde Lys. 137. Fresnels Spejlforsøg. For at godtgjøre Emissions- hypothesens Uholdbarhed udtænkte Fresnel et Forsøg, hvorved han frembragte Fænomener, der maatte fremkomme, hvis Bølge- theorien var rigtig, hvorimod de vare aldeles uforklarlige efter Newtons Anskuelse. To plane Spejle AC og BC (Fig. 109) bleve opstillede saaledes, at de dannede en Vinkel paa næsten 180° med hin- anden, og at Spejloverfladerne nøjagtig stødte sammen i samme Linie, saa at Kanten af det ene Spejl ikke ragede ud over det andet. Disse Spejle bestode af plane Glasplader, der vare