Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling
Forfatter: Adam Paulsen
År: 1876
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 156
UDK: 535
Med 114 i Texten indtrykte Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
145
Da imidlertid de gjennemsigtige Legemer paa en Gang
baade tilbagekaste og bryde Lyset, antog Newton endvidere,
at Legemerne vare omgivne af forskjellige tiltrækkende og fra-
stødende Lag, samt at Lysdelene vare underkastede periodiske
Forandringer saaledes, at de i visse Øjeblikke bleve paavirkede
af Legemernes frastødende, i andre af deres tiltrækkende Kræfter.
Farven blev forklaret ved at antage forskjellige Arter af
Lysdele, og Farveadspredelsen ved Forskjellen i disse Lysdeles
Tiltrækning af Legemerne.
Denne af Newton opstillede Emissionshypothese var
saaledes meget sammensat, idet den ikke indskrænkede sig
til en enkelt Antagelse, hvoraf samtlige Love for Lyset lode
sig udlede, men byggede Hypothese paa Hypothese for at
forklare de specielle Fænomener. Tilmed staar den i Strid
med hvad der er godtgjort ved Forsøg, at Lysets Hastighed
i Vandet er mindre end i Luften. Vi have derfor kun angivet
den i dens almindelige Træk uden nærmere at gaa ind paa,
hvorledes den nøjere forklarer Fænomenerne.
135. Bølgetheorien. Samtidig med Newton opstillede
Huygens en anden Hypothese, ifølge hvilken Lyset ligesom
Lyden skulde fremkomme ved en Bølgebevægelse. For at
forklare Lysets Bevægelse gjennem Verdensrummet antager
Huygens dette opfyldt med et overordenlig fint, elastisk Stof,
Ætheren, der gjennemtrænger alle Legemer. Ifølge Huygens
Hypothese, der kaldes Bølgetheorien, er det Svingninger
i Ætheren, der fremkalde Lyset.
Førend vi nærmere gaa ind paa Forklaringen af Fæno-
menerne efter denne nu almindelig antagne Theori, ville vi først
i Korthed angive det væsenligste ved en Bølgebevægelse. Det
særegne ved en saadan bestaar i, at enhver lille Del af et
Legeme, hvori denne Bevægelse foregaar, udfører smaa Sving-
ninger om sin Hvilestilling saaledes, at den ene Halvdel af
Banen tilbagelægges i samme Tid og paa samme Maade som
den anden, men med modsat Hastighed, samt at denne Be-
vægelse forplanter sig videre til de andre Dele saaledes, at
enhver lille Del i den Retning, hvori Bevægelsen foregaar,
A. Paulsen: Lærebog i Optik.
10