Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

148 begge Spejlene, en Række mørke og lyse Striber, parallele med Spejlenes Skæringslinie, saaledes som Fig. 110 viser det. Fig. 110. Tildækker man det ene Spejl, saa at Skærmen kun belyses af det andet, forsvinde alle Striberne, og Skærmen viser sig ensformig belyst. Borttager man atter Dækket, fremkomme Striberne øjeblikkelig paany. Fænomenet frembringes altsaa kun ved, at de Straaler, der tilbagekastes fra det ene Spejl, gribe ind i dem, der tilbagekastes fra det andet. Vi lære altsaa heraf, at Lys og Lys under visse Forhold frem- bringe Mørke. Udfører man dette Forsøg efterhaanden med Spektrets forskjellige Straaler, viser det sig, at Striberne ligge desto nærmere ved hinanden, jo mere brydbare Straalerne ere. Bruge vi hvidt Lys, antager Fænomenet et noget andet Udseende, idet vi i Midten se en hvid Stribe omgiven af farvede Baand. Der vil ikke her nogetsteds fremkomme fuld- stændig Mørke, fordi de forskjellig farvede Straaler ikke have deres mørke Striber paa samme Sted. 138. Den Omstændighed, at Lys og Lys kan give Mørke, er i Strid med Emissionshypothesen, ifølge hvilken en Lysdel føjet til en Lysdel maa forøge Lysstyrken; derimod er den en ligefrem Følge af Bølgetheorien. Tænke vi os nemlig samme Ætherdel blive paavirket af Svingningerne i to Straaler, kan det Tilfælde indtræde, at disse Svingninger gaa i modsatte Retninger; de ville i saa Fald enten delvis eller ganske ophæve hinanden, og der vil altsaa fremkomme Mørke. Foregaa Be-