Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

149 vægeiserne derimod saaledes, at de understøtte hinanden, bliver Ætherdelen sat i stærkere Svingninger, eller med andre Ord, der fremkommer stærkere Lys. Vi skulle nu nærmere forklare Fresnels Spejlforsøg efter Bølgétheorien og lære at kjende, hvad vi af dette Forsøg kunne erfare om Lyssvingningerne. Da de Straaler, der udgaa fra S, efter Tilbagekastningen fra Spejlene ganske forholde sig, som om de udgik fra s og s’, kunne vi betragte disse Punkter som to Bølgecentre, hvorfra der, eftersom de ere Billeder af samme Punkt, hvert Øjeblik udsendes identiske Svingninger. I lige store Afstande fra s og s' maa altsaa Svingningstilstanden være ens. I den midterste Stribe CC (Fig. 110) i Billedet paa Skærmen ville Sving- ninger fra s og s' altsaa foregaa i samme Retning, eftersom dens Punkter ligge i lige store Afstande fra de to Spejlbilleder. Vi faa altsaa her Lys. Fjerne vi os derimod fra Midtstriben, blive Afstandene til s og s’ ikke længere lige store, og er ms' (Fig. 109) en halv Bølgebrede større end ms, ville Straalerne fra s og s' have modsatte Svingninger, og paa denne Maade fremkommer da de to første mørke Striber m og m', der be- grændse Midtstriben. Fjerne vi os yderligere, ophører efter- haanden Uoverensstemmelsen i Svingningerne, og er Afstanden Is' til det ene Spejbillede en hel Bølgebrede større en Is, ere Svingningerne atter fuldkommen overensstemmende, og vi faa da her Lys. De lyse og mørke Striber ere altsaa bestemte ved For- skjellen mellem deres Afstande fra s og s'. Udmaale vi nu disse Vejforskjelle, og kalde vi Forskjellen mellem Afstandene fra Midten af de to mørke Striber, der ligger hver paa sin Side af Midten af Billedet, 31, finde vi, at Vejforskjellen mellem Afstandene til s og s' fra den anden, tredie o. s. v. mørke Stribe fra Billedets Midte er udtrykt ved 31, 21 o.s.v. I Almindelighed findes Vejforskjellen til den pde mørke Stribe, regnet fra Midten af Billedet, at være udtrykt ved 22 11.