Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

150 Udmaale vi Vejforskjellen fra de lyse Striber, finde vi der- imod, at denne for den midterste og første, anden, tredie o. s. v. Stribe fra denne er udtrykt ved 0, 31, 31, 91 eller i Almindelighed for den pde Stribe fra Midten af Billedet 221. Hvilken Afstand Skærmen end har fra Spejlene, finde vi for samme Straaleart altid den samme Værdi for l. De mørke og lyse Striber af samme Orden ligge altsaa i Hyperbel- grene, hvis Brændpunkter ere de to Spejlbilleder. 139. Af det ovenfor udviklede fremgaar det, at Størrelsen 1 er Bølgebreden. For de Straaler, der høre til Midten af de forskjellige Farver i Solspektret, fandt Fresnel følgende Værdier for Bølgebreden Rødt.... 0,000620""" Orange.. 0,000583 Gult.... 0,000551 Bølgebreden er altsaa mindst Det Antal Svingninger, en kalde vi Svingningstallet. I d Grønt.... 0,000521™™ Blaat.... 0,000475 Violet... 0,000423. for de mest brydbare Straaler. Ætherdel udfører i et Sekund, n Tid, hvori en enkelt Sving- ning udføres, har Lyset forplantet sig en Bølgebrede. Kalde vi altsaa Svingningstallet n, vil Lyset i et Sekund have be- væget sig en Strækning af n Bølgebreder. Benævne vi Lysets Hastighed ved H og Bølgebreden som før med I, faa vi altsaa H = nl, 1 hvoraf n ==.. H Da 1 og H ere bekjendte, kan n heraf findes. Fresnel fandt saaledes Middelværdien for de forskjellige Farvestraalers Svingningstal at være for Rødt.... 500 Billioner Orange.. 530 — Gult.... 560 — Grønt... 600 — Blaat... 650 — Violet... 730 —