Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

151 Farveindtrykket afhænger altsaa ligesom vor Opfattelse af en Tones Højde af Svingningstallet. Jo større dette er for Lyssvingningernes Vedkommende, desto mere brydbar er Straalen. 140. Man kalder saadanne Fænomener, som det ovenfor beskrevne, der fremkomme ved to Lyssvingningers Vexelindgreb, saa at Lysstyrken paa nogle Steder forøges og paa andre svækkes, Interferensfænomener. Anvender man i Stedet for de to Spejlbilleder af samme Lyspunkt to virkelige Lyspunkter, frembringes der ingen Interferens. Aarsagen hertil ligger i den Omstændighed, at Interferensen kun kan fremkomme, naar der fra de to Lys- punkter hvert Øjeblik udsendes overensstemmende Svingninger, en Betingelse, der ikke kan skaffes tilveje ved to forskjellige Lyspunkter. Bruger man ved Fresnels Forsøg i Stedet for det lille Solbillede en Lysgiver af større Udstrækning, som f. Ex. en almindelig Lampeflamme, faar man heller intet Interferens- billede. Aarsagen er den, at hvor de tilbagekastede Straaler fra et af Flammens Punkter ville interferere til Mørke, ville Straalerne fra andre Punkter af Flammen interferere til Lys, saa at Skærmen bliver ensformig belyst overalt. Af de mangfoldige Interferensfænomener, som Naturen viser os, eller som kunne fremstilles ved Forsøg, ville vi her kun omtale ganske enkelte uden dog at gaa ind paa en nøjere Forklaring af disse. 141. Tynde Hinders Farve. Alle gjennemsigtige, saavel faste og flydende som luftformige Legemer vise i meget tynde Lag mere eller mindre levende Farver. Et Exempel herpaa giver Sæbeboblen eller en Oliehinde, udbredt paa Vand. Disse Farver fremkomme ved Interferens. Er nemlig SA (Fig. 111) en Lysstraale, der træffer Overfladen af en tynd Hinde MNOP, vil en Del af Lyset tilbagekastes i Retningen AC. En anden Straale S’A’, der kommer fra samme Punkt i Lysgiveren som SA, vil delvis brydes og i B kastes tilbage