Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

152 fra OP, dernæst atter brydes i A og forene sig med den her tilbagekastede Del af SA. Da de to Straaler, der for- Fig. 111. enes i AC, stamme fra samme Lyspunkt, vil man kunne indse Muligheden af, at deres Svingninger kunne forstærke eller svække hinanden, saa at der vil fremkomme Interferens. Denne Art Interferens viser sig navnlig meget smukt, naar man paa en plan Glasplade lægger en Samlelinse med ringe Krumning (Fig. 112). Klemmer man Linsen fast mod Pladen, fremkommer der i det tynde Fig. 112. Luftlag mellem Glassene et Interferens- billede, der ved ensfarvet Lys bestaar 1— 1 af en Række koncentriske, mørke og lyse Ringe med en mørk Plet i Midten, saaledes som Fig. 113 viser det. Belyser man derimod Glassene med hvidt Lys, er den mørke Plet i Midten om- givet af farvede Ringe, fordi de forskjellige Rie 118 o 1 Farvestraalers mørke og lyse Ringe ikke • komme til at ligge paa samme Sted. ) Ogsaa ved det Lys, der gaar igjennem /tynde Hinder, frembringes der lignende Inter- -ferensfænoraener. Forskjellen er blot den, at der paa de Steder, hvor der ved tilbagekastet Lys fremkommer Mørke, frembringer det brudte derimod Lys, og omvendt. Ved hvidt Lys ere Farverne ved Tilbagekastning og Brydning komplementære.