Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

153 142. Bøjningsfænomener. Fremkommer Lyset ved eu svingende Bevægelse, maa det ligesom Lyden kunne bøje om Hjørner. Dette har Fresnel og Young og senere mange andre i Virkeligheden ogsaa vist at være Tilfældet. Lade vi saaledes Straalerne fra et enkelt Lyspunkt trænge gjennem en snæver Spalte, og opstille vi i nogen Afstand bag denne en Skærm, iagttage vi, at den belyste Del af denne ikke er skarpt begrændset af Skyggen af Spaltens Rande, idet der langs Grændserne af den direkte belyste Del ved ensfarvet Lys viser sig en Række mørke og lyse Striber ligesom ved Fresnels Spejlforsøg. Udsender Straalepunktet hvidt Lys, ere Striberne farvede og ingen af dem fuldkommen mørke. Bølgetheorien kan i de mindste Enkeltheder gjøre Rede for Fremkomsten af disse Striber, der hidrøre fra Interferens af de Svingninger, som udsendes fra de forskjellige svingende Ætherdele i den Del af Bølgen, der trænger igjennem Spalten. Lader man en Lysbølge trænge ind igjennem flere smaa Aabninger, kunne de Interferenstænomener, der fremkomme ved Lysets Bøjning, blive overmaade sammensatte, men hvor indviklede disse Fænomener end ere, lade de sig dog forud- beregne af Theorien, der netop herved er bleven stadfæstet paa den smukkeste Maade. Hindrer man Udbredelsen af en Lysbølge ved en lille rund Plade, fremkommer der i den geometriske Skygge af denne Interferensringe. De farvede Ringe, man iagttager, naar man ser paa et Lys gjennem en Glasplade, der er bestrøet med Hexemel, hidrører fra denne Art Interferens. En Glasplade, der er overtrukken med en fin Dug, giver lignende farvede Ringe, naar man betragter en Lysgiver igjennem den. De farvede Ringe, man undertiden ser om Solen og Maanen, hidrøre ligeledes fra Interferens ved Bøjning, der fremkaldes, naar Luften er opfyldt med fine Dugdraaber. 143. Polarisation og Dobbeltbrydning. Mange forskjellige Fænomener, som det dog her vil være for vidtløftig at omtale, føre til den Antagelse, at Lyssvingningerne ere vinkelrette paa Straaleretningen. I det naturlige Lys, der