Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

"wharidhst won 112132 1.-02 Nuu. o a 25 23. Heliostaten. Ved Anvendelsen af Solstraaler til optiske Forsøg virker ofte Solens Bevægelse ved dens daglige Omdrejning paa Himlen forstyrrende. Man maa i saa Tilfælde bruge en Heliostat, hvorved Solstraalerne gives en vilkaarlig. men fast Retning, der ikke paavirkes af Solens Be- vægelse paa Himlen. Dette kan opnaas paa flere Maa- der. Simplest sker det ved et plant Spejl, der ved Hjælp af et Urvæik drejes om en med Verdensaxen parallel Axe i samme Retning og med samme Hastighed som Solen, altsaa en Gang rundt i 24 Timer. Lad der ved C (Fig.20) være et saadant Spejl fastgjort til CA, der er rettet mod Verdenspolen. Er nu Fig. 20. Spejlet, der tillige kan drejes om Axen C, som er vinkelret paa CA, indstillet saaledes, at Indfaldsloddet CN halverer Vinklen mellem Linien til Solen og Verdensaxen, vil følgelig en Solstraale SC kastes tilbage i Retning CP mod Verdenspolen. Sættes dernæst Uret i Gang, vil Planet NCP dreje sig saaledes om CP, at det stadig kommer til at indeholde Solen, og da CN halverer den Storcirkelbue paa Himlen, der ligger mellem Solen og Verdenspolen, ville Solstraalerne stadig tilbagekastes mod dette Punkt. I B opfanges de tilbagekastede Straaler af et andet Planspejl, og af dette blive de da tilbagekastede i den at- traaede Retning BD. III. Lysets Tilbagekastning fra krumme Flader. 24. Hulspejle. Er den spejlende Overflade krum, til- bagekastes Lyset fra hver enkelt Del af Overfladen efter samme Love som de, der gjælde for plane Spejle, idet vi ved