Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

26 Indfaldsloddet forstaa en Linie, der er vinkelret paa Tangent- planet til det Punkt, der træffes af Lysstraalen. Vi ville her kun betragte Tilbagekastningen fra Kuglespejle. De Kugle- spejle, der benyttes i Optiken have Form al en Kuglekalot, hvis Overflade altid er meget lille i Forhold til hele den Kugleflade, hvoraf den udgjør en Del. Er den indvendige Overflade spejlende, kaldes et saadant Spejl et Hulspejl. Ved et Hulspejls Aabning forstaa vi den Vinkel, der dannes af Linien fra Kuglefladens Midtpunkt eller Krumnings- centret til to diametralt modsatte Punkter af Spejlets Om- kreds. En ret Linie, der er Diameter i den Cirkel, som danner Spejlets Omkreds, kaldes Spejlets Diameter. Hulspejlets Axe er den rette Linie, som gaar igjennem Kuglefladens og Spejloverfladens Midtpunkter. 25. Træffes et Hulspejl af et Bundt Straaler, parallele med Axen MC (Fig. 21), vil Straalen CM gjennem Krumnings- Fig. 21. centret C tilbagekastes i sig selv. En anden Straale SN kastes tilbage i det ved den selv og Radien CN bestemte Plan. Da Axen ogsaa ligger i dette, maa den tilbagekastede Straale skære denne mellem C og Spejlet. Paa Grund af Indfalds- og Tilbagekastningsvinklernes Ligestorhed, og da SN er parallel med Axen, ere de tre Vinkler x, y og z ligestore, saa at FN er lig med FC. Da Spejlets Aabning, som an- taget, er meget lille, er med stor Tilnærmelse FN == FM, følgelig FM = FC. Hvad der her er vist at gjælde for Til- bagekastningen af Straalen SN, maa ogsaa finde Sted for alle andre med Axen parallele Straaler, der træffe Spejlet i Nær-