Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

28 SN med a og BN med f samt CN med r — 2p, idet p er Brændvidden, faa vi af ovenstaaende Proportion : a a — 2p f 7 2p — f‘ hvoraf: 2ap — af = af — 2pf eller 2pf + 2ap 2af, der ved Division med 2afp giver 1 1 1 a f p Dette Udtryk viser, at f alene afhænger af Straalepunktets Afstand og Brændvidden, saa at altsaa alle de fra S ud- gaaende Straaler tilbagekastes saaledes, at de skære Axen i samme Afstand fra Spejlet. De tilbagekastede Straaler faa altsaa et fælles Skærings- eller Foreningspunkt. Endvidere viser saavel Formlen som den geometriske Betragtning, at a og f kunne ombyttes. Udgaa Straalerne fra B, ville de efter Tilbagekastningen alle forenes i S, og omvendt. Disse to Punkter kaldes derfor sammenhørende Punkter. Saavel Formlen som en Betragtning af Figuren viser, at a ~DC giver f === p a > 2p » f > P 2 p a = 2p » f = 2p a <2p > P » f > 2p a = P » f = 00 a < P f < 0 a = 0 » f = 0. Tænke vi os altsaa Straalepunktet fra uendelig fjern Af- stand nærme sig Spejlet glidende langs ad Axen, vil For- eningspunktet bevæge sig fra Brændpunktet i modsat Retning. Saalænge Straalepunktets Afstand fra Spejlet er større end den dobbelte Brændvidde, ligger Foreningspunktet mellem Brænd- punktet og Krumningscentret. Er Straalepunktet i dette Punkt, falder det sammen med Foreningspunktet. Ligger Straale- punktet mellem Krumningscentret og Brændpunktet, er For-