Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

34 (Fig. 27). Opstilles Hulspejlet, Lyset og Skærmen paa en Maalestok, kan man ved at aflæse Afstandene fra Spejlet til Lyset og Skærmen, naar denne er stillet saaledes, at Billedet viser sig saa skarpt som muligt, let bestemme Spejlets Brænd- Fig. 27. vidde ifølge Formlen ------I--- = —. Saadanne Forsøg tjene a t p tilmed til at godtgjøre Formlens Rigtighed. Stiller man nemlig Lyset i forskjellige Afstande, maa Skærmen ogsaa flyttes, og man finder da altid, at — + 1 er en konstant Størrelse, a t 32. Den sfæriske Afvigelse. De ovenfor udviklede Love for Tilbagekastningen fra Hulspejle ere, som vi have an- ført det, kun tilnærmelsesvis gjældende, idet de tilbagekastede Straaler ikke nøjagtig forenes i et Punkt. For parallelt ind- faldende Straaler er Afvigelsen, den sfæriske Aberration, let at beregne. Er (Fig. 28) SN en Straale, parallel med Axen, og som træffer Spejlet i Nærheden af Randen, vil den tilbagekastede Straale skære Axen i et Punkt F1, der ligger mellem Brændpunktet F og Spejlet. Nedfældes FiO L Radien NC, har man FiC - ------------= — -------— .—P—, hvor r og p cosx 2cosx cosx P have samme Betydning som tidligere. Kun de med Axen