ForsideBøgerLærebog I Optik : til Br…rvidenskabelige Afdeling

Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

Teleskoper Kikkerter Øjet

Forfatter: Adam Paulsen

År: 1876

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 156

UDK: 535

Med 114 i Texten indtrykte Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
37 naar Brædtet borttages, ikke se hele Brændlinien som en i Luften svævende Linie, men kun enkelte Punkter af samme. Holder man f. Ex. Øjet i Axen, ser man kun den Del af Brændlinien, der indeholder Brændpunktet, fordi Straa- lerne fra de øvrige Punkter gaa udenom Øjet. Flytter man dette, faar man efterhaanden de enkelte Dele af Brændlinien at se, men paa en Gang kun en lille Del af samme, fordi Straalekeglerne fra dens enkelte Punkter ere saa smalle, at de kun træde ind i Øjet, naar dette holdes i deres Axe. Det er af den omtalte Grund, at de frit svævende Billeder altid vise sig skarpere end de, der opfanges af Skærme, eftersom Øjet kun modtager Lys fra en lille Del af den Brænd- flade, der dannes af de Straaler, der fra hvert enkelt Punkt af Gjenstanden sendes til Spejlet. Flytter man derfor Øjet noget, synes det frit svævende Billede ogsaa at flytte sig lidet. Kun ved parabolske Spejle ville de med Parablens Axe parallele Straaler efter Tilbagekastningen nøjagtig forenes i samme Punkt, Parablens Brændpunkt; hvad der følger af den Egenskab ved en Parabel, at Normalen til et Punkt halverer Vinklen mellem Brændstraalen til dette og en gjennem samme gaaende Linie parallel med Axen. 34. Hulspejlenes Anvendelse. Hulspejlene bruges i Spejlkikkerter, hvor man ved et Hulspejl frembringer et Bil- lede af den Gjenstand, man vil betragte, hvilket Billede da ses gjennem et Forstørrelsesglas. Man benytter endvidere disse Spejle, naar en Gjenstand skal stærkt belyses. Ofte bruges Hulspejle til Fyr, idet en Lampeflamme anbringes i Brændpunktet af et saadant, hvorved Straalerne kastes tilbage i en Cylinder i Stedet for at spredes, saa at det Lystab, der foraarsages ved Spredning, undgaas. Skal Lyset ses i alle Retninger, maa der bruges flere i en Rundkreds stillede Spejle, der hver fordrer sin Lampe. 35. Konvexe Spejle. Et konvex Spejl er er et Kugle- spejl, hvis udvendige Side er spejlende. Ogsaa ved saa- danne dannes der Billeder, men disse ere alle indbildte.