Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

38 Er S (Fig. 30) et Straalepunkt, vil Straalen SN tilbage- kastes efter NR, og tænkes den forlænget bag ved Spejlet, vil den overskære Axen, der her har samme Betydning som ved Hulspejlene, i et Punkt B. Det lader sig nu godtgjøre, at alle de fra S udgaaende Straaler, naar Spejlets Overflade er lille, efter Tilbagekastningen ville faa et indbildt For- Fig. 30. eningspunkt i B. Drages nemlig Radien CN, faar man, idet BN CB 2RNS halveres af Radien: o == o og sættes ligesom OS ved Hulspejlene med Tilnærmelse BN — BM = = f og NS == SM === a, samt betegnes Radien ved r, kan ovenstaaende Proportion skrives: — === -, hvoraf af + rf = ar — at a a + r eller rf — ar — — 2af. Divideres dette Udtryk med arf, faas 121 af r p' Denne Ligning kan faas af den, der udtrykker Loven for Straalernes Tilbagekastning fra Hulspejle (26) ved at gjøre f og p negative, hvorved betegnes, at saavel Billedpunktet som Brændpunktet ere indbildte. Er a = 00, bliver f = p; naar a aftager, aftager ogsaa f. Det indbildte Billedpunkts Afstand fra Spejlet kan altsaa aldrig overskride Brændvidden. Billedet af en Gjenstand konstrueres ganske paa samme Maade som ved Hulspejlene. Er AB (Fig. 31) Gjenstanden,