Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

51 og dennes Toppunkt Skæringspunktet mellem Snittet og den brydende Kant. 45. Er SQ en indtrædende Straale, der ligger i et Hovedsnit, kan man, naar Prismets Brydningsforhold er be- kjendt, ifølge det ovenfor (40) udviklede konstruere Straalens Gang QP gjennem Prismet og efter dens Udtrædelse i Luften PS'. Som man vil se, bringes Straalen ved de to Brydninger to Gange til at afvige til den samme Side, begge Gange fra den brydende Kant. Den Vinkel a, den indtrædende og ud- trædende Straale danner med hinanden, kaldes Afvigelsen- denne afhænger af Indfaldsvinklen, den brydende Vinkel og Brydningsforholdet. Fig. 43 Da nemlig SQ ved Indtrædelsesfladén brydes z(i ___________b) og QP ved at træde ud i Luften brydes 4 (bi — i1), idet NQ og N'P ere Indfaldslodderne, bliver Afvigelsen : a = i — b + bi —. ii = i + bi - (b -i- ii). Af Figuren ses let, at b + ii = x; men da Vinklerne p og o ere Suplementvinkler, bliver x = p, saa at vi altsaa have a = i + bi — p. Da sinbi = nsinii og i = p — b samt sinb = 1sini I) kan a altsaa bestemmes ved i, p og n. Betragter man et Straalepunkt gjennem et Prisme, vil det ses forskudt i en Retning imod den brydende Kant. Er nemlig S (Fig. 44) et Straalepunkt, vil en lille Straalekegle, der brydes gjennem Prismet, træffe Øjet 0, som om Straalerne 4*