Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

52 udgik fra S’. Er altsaa den brydende Kant vandret og vender opad, ses en Gjenstand gjennem et Prisme at ligge højere end i Virkeligheden, og omvendt, naar den brydende Kant vender nedad. Er den brydende Kant lodret og vender til- højre, ses Gjenstandene gjennem Prismet tilhøjre for deres virkelige Plads; er den brydende Kant vendt tilvenstre, synes en Gjenstand, betragtet gjennem Prismet, at være forskudt tilvenstre. Fig. 44. 46. Drejer man et Prisme om den brydende Kant, medens man samtidig betragter et Lyspunkt gjennem det, vil en Drejning til den ene Side gjøre Afvigelsen større, medens en Drejning til den modsatte Side gjør Afvigelsen mindre. Fort- sætter man Drejningen i den sidstnævnte Retning, aftager Af- vigelsen, men kun til et bestemt Punkt, og drejer man Prismet videre i samme Retning, voxer Afvigelsen atter. I den Stilling, hvor Afvigelsen er mindst, siges Prismet at være i sin Hovedstilling. Forsøgene saavel som Beregninger, der ikke kunne frem- stilles i denne Bog, vise, at Prismet er i Hovedstillingen, naar den indtrædende og udtrædende Straale danne lige store Vinkler med Indfaldslodderne. Ifølge (45) bliver altsaa, naar Afvigelsen er mindst, a = 2i — p. 47. Bestemmelsen af Legemernes Brydningsfor- hold. Ved Lysets Brydning gjennem et Piisme, der er ind- stillet i Hovedstillingen , bestemmes let Brydningsforholdet. Vi have nemlig i dette Tilfælde ifølge 46 i = -----------2—., og