Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

60 Tænke vi os nemlig, at Straalen N'B gik den modsatte Vej fra B til N', vilde den inde i Linsen ved Brydning gjennem den bageste Kugleflade faa Retningen N'N, saa at den i B' vilde faa et indbildt Skæringspunkt med Axen, hvilket Punkt ifølge 50 altsaa er et indbildt Skæringspunkt for alle de Straaler, der udgaa fra B. Er altsaa B et Straalepunkt, bliver B' dets indbildte Billede, dannet ved Brydning gjennem den bageste Flade. Betegne vi nu BM' ved f, B'M som før med P, Radien til den bageste Kugleflade med r' samt Linsens Tykkelse med d, faa vi ifølge det foregaaende, eftersom Bil' ledet her er indbildt, 1 n n — 1 f — f -d = r‘ Tage vi ikke Hensyn til Linsens Tykkelse, kan oven- staaende Ligning skrives 1 n n — 1 f - r P - () Addere vi denne Ligning til (I) i 50, faa vi Hoved- ligningen for Lysets Brydning gjennem Linser 1 1 n — 1 n — 1 — + = + , — . a f r-r Var der ved Brydningen gjennem den forreste Flade bleven dannet et indbildt Billede, havde f' været negativ i (I), men positiv i (II), saa at vi ogsaa i dette Tilfælde var kommen til samme Resultat. rr' 52. Er a = 00, bliver t — —7— . ------. Man (n - 1)(r + r’) kalder denne Værdi af f Linsens Brændvidde. I denne Af- stand fra Linsen ville altsaa alle de Straaler, der før Bryd- ningen vare paralle med Axen, efter Brydningen forenes. Dette Skæringspunkt for de brudte Straaler kaldes Brændpunktet. Enhver Straale, der er parallel med Axen, vil altsaa efter Brydningen gaa igjennem Brændpunktet, ligesom omvendt en Straale, der før Brydningen gaar igjennem Brændpunktet, efter Brydningen bliver parallel med Axen.