Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

61 53. skrives Kalde vi Brændvidden p, kan Hovedligningen i 51 Som man ser, er denne Ligning ganske den samme som den, der udtrykker Loven for Lysets Tilbagekastning fra Hul- spejle. Forskjellen er blot den, at medens ved Hulspejlene Straalepunktet og dets virkelige Billede begge ligge foran Spejlet, ligge de her hver paa sin Side af Linsen, medens det omvendte er Tilfældet med de indbildte Billedpunkter, der ved Linserne ligge paa samme Side som Straalepunkterne og ved Hulspejlene hver paa sin Side af disse. Af ovenstaaende Ligning ses det som ved Hulspejlene, at a og f kunne ombyttes. Udgaa Straalerne fra B ville de brydes saaledes, at de forenes i S. Straalepunktet og Billed- punktet ere altsaa sammenhørende Punkter. Det ses endvidere, at enhver Linse har to Brændpunkter, der begge ligge i Axen hver paa sin Side af Linsen i samme Afstand fra denne. 29 2 A II VA II Af Ligningen følger, at a === 00 giver, f === p a >2p » P 2p = 2p 2p 7 p " f > 2 p p » f = = 00 P “ f < 0 (indbildt Billedpunkt) a = = 0 « f = = 0. 54. Er den ene af Linsens Sider plan, bliver den ene af Radierne uendelig stor, og vi have da 1 — n 1 P r : Er en af Siderne konkav, bliver i Udtrykket for 1 Radien til den konkave Side negativ. Lad nemlig SN (Fig. 52) være en indtrædende Straale og O Centret til Kuglefladen-