Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

62 en Straale SN vil da altid brydes saaledes, at den baglænds forlænget kommer til at skære Axen i B' mellem S og O. Vi faa da: i = £ — « samt b = B — 7, og heraf paa samme Maade som i 50: a — ny = = (n — 1) p, hvoraf 1 n n — 1 a r/r, ’ idet vi betegne Radien til den konkave Overflade med r,. De Straaler, der udgaa fra et virkeligt Straalepunkt, ville altsaa Eig 52. ogsaa ved Brydning i en konkav Kugleflade faa et fælles Skæringspunkt i Linien mellem Straalepunktet og Centret; men dette Billedpunkt bliver her altid indbildt. Den ud- hævede Sætning i 50 gjælder altsaa ogsaa for konkave Kugle- flader. Ved at betragte N'N som en udtrædende Straale kunne vi paa lignende Maade som i 51 vise, at ovenstaaende Formel ogsaa gjælder, naar Straalen fra Linsen træder ud i Luften. Vi faa altsaa for de forskjellige Linser folgende Værdier for —, naar r og r, betegne Radiernes numeriske Værdier: P 1 , /1 for dobbeltkonvexe Linser - = (n — 1)( — + - ; for p X r r,/ plankonvexe Linser: — == (n — 1) —, idet r, = oo; for p ‘ r konkavkonvexe Linser: 1 = (n — 11 (1 — 1), idet r, p X r r,/