Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

65 kan skrives r r — a + x ri ri — x‘ hvoraf x = — ria—. r + ri Da x alene er bestemt ved Linsens Tykkelse og Radierne til Kuglefladerne, maa altsaa alle de Straaler, der inde i Linsen Fig. 55. ere rettede imellem to Punkter paa Overfladen, hvis Tangent- planer ere parallele, skære Axen i samme Punkt, saa at om- vendt enhver Straale, der inde i Linsen gaar igjennem A, efter sin Udtrædelse bliver parallel med den indtrædende. 1 dobbeltkonvexe og dobbeltkonkave Linser bliver x positiv og mindre end a; det optiske Midtpunkt ligger altsaa ved saa- danne inde i Linsen. Ved plankonvexe og plankonkave Linser ligger det optiske Midtpunkt i den krumme Flade, idet vi ved først at dividere Tæller og Nævner med ri og dernæst sætte ri = oo faa x = a; havde vi sat r = 00, var x bleven O. 1 de konkavkonvexe og konvexkonkave Linser ligger det op- tiske Midtpunkt udenfor Linsen, idet nemlig x enten bliver negativ eller større end a. Tage vi ikke Hensyn til Linsens Tykkelse, kunne vi alt- saa betragte en Straale, der gaar igjennem det optiske Midt- punkt, som gaaende ubrudt igjennem Linsen. Vi kalde enhver Linie gjennem dette Punkt en Biaxe. 57 . Linsebilleder. Ved Hjælp af det optiske Midt- punkt og Brændpunkterne kunne vi nu konstruere Billedet af A. Paulsen: Lærebog i Optik. 5