Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

74 gult, grønt, blaat, indigo og violet. Det saaledes farvede Billede kaldes det prismatiske Solbillede eller Solspektret. Dette Forsøg blev første Gang udført af Newton, der tillige gav den rigtige Forklaring af Fænomenet. Newton viste nemlig, at Sollyset er sammensat af en Mængde for- skjellige Straaler af ulige Brydbarhed, hvilke, naar de ere forenede frembringe hvidt Lys, medens de enkeltvis give en Farve, hvis Art retter sig efter Brydbarheden. Træffer altsaa et Bundt parallele Solstraaler et Prisme, ville de i dette brydes ulige meget; de ophøre derfor efter Brydningen at være parallele, og af denne Aarsag ville de træffe Skærmen paa forskjellige Steder. De røde Straaler ere altsaa de mindst brydbare, hvorimod de violette brydes stærkest. Newton godtgjorde Rigtigheden af denne Forklaring ved en Mængde Forsøg, af hvilke vi her ville anføre de vigtigste. 65. Straalernes ulige Brydbarhed. Newton frem- bragte det prismatiske Solbillede paa en Skærm med en lille Fig. 65. Aabning, der kun var saa stor, at Straalerne af en enkelt Farve- art kunde trænge igjennem den (Fig. 65). Ved at dreje det Prisme, hvorved Solspektret blev dannet, om dets brydende Kant, lod Newton efterhaanden Spektrets forskjellige Farvestraaler gaa igjennem Aabningen. Disse bleve atter brudte af et bagved