Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling
Forfatter: Adam Paulsen
År: 1876
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 156
UDK: 535
Med 114 i Texten indtrykte Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
vist, at de forskjellige Farvestraaler i Spektret ere alle lige
usammensatte.
67. De prismatiske Straalers Forening til hvidt
Lys. Indeholder Sollyset, som vi have vist det, altsaa for-
skjellig farvede Straaler af ulige Brydbarhed, maa der, naar
Straalerne i det prismatiske Solbillede forenes, atter frem-
komme hvidt Lys. Ved mangfoldige Forsøg blev dette ogsaa
godtgjort af Newton.
Lader man saaledes de Solstraaler, der ere brudte af et
Prisme, som er stillet tæt indenfor den Aabning, gjennem hvilken
Straalerne træde ind, gaa igjennem en Linse, og opstiller man
en Skærm i den Afstand fra Linsen, hvor denne vilde danne
et Billede af Aabningen, viser der sig paa Skærmen et ufarvet
Billede af Aabningen.
Sætter man et Prisme, hvormed man har frembragt et
prismatisk Solbillede, i hurtig Omdrejning om dens brydende
Kant, vil Solspektret derved komme i en hurtig Bevægelse i
sin egen Længderetning, og det vil da paa en Skærm vise sig
som en lang Stribe af blændende hvidt Lys, fordi Øjet fra
hver enkelt Del af Striben modtager de forskjellige Farve-
straaler saa hurtig efter hinanden, at det samtidig opfatter alle
disse Farveindtryk som hvidt Lys.
68. Stoffets Indflydelse paa Farveadspredelsen.
Da Farveadspredelsen fremkommer ved Forskjellen i de for-
skjellige Straalers Brydbarhed, maa den være desto større, jo
større Forskjellen er mellem de yderste violette og yderste
røde Straalers Brydningsforhold. Betegne vi derfor Brydnings-
forholdene for disse Straaler med n, og n,., vil Differensen
n.—n, være et Maal for Farveadspredelsen. Jo større denne
Differens er, desto mere farveadspredende siges et Stof at være.
For Flintglas er saaledes n,—n, === 0,045, medens man for
Crownglas har nv—n, === 0,020. Flintglas spreder derfor Sol-
straalerne omtrent dobbelt saa stærkt som Crownglas. Vand
er langt mindre farveadspredende, idet for dette n,—n, === 0,013.
Lysets Farveadspredelse staar ikke i noget bestemt For-
hold til Straalernes Brydningsforhold; man kan ikke af dette