Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

76 vist, at de forskjellige Farvestraaler i Spektret ere alle lige usammensatte. 67. De prismatiske Straalers Forening til hvidt Lys. Indeholder Sollyset, som vi have vist det, altsaa for- skjellig farvede Straaler af ulige Brydbarhed, maa der, naar Straalerne i det prismatiske Solbillede forenes, atter frem- komme hvidt Lys. Ved mangfoldige Forsøg blev dette ogsaa godtgjort af Newton. Lader man saaledes de Solstraaler, der ere brudte af et Prisme, som er stillet tæt indenfor den Aabning, gjennem hvilken Straalerne træde ind, gaa igjennem en Linse, og opstiller man en Skærm i den Afstand fra Linsen, hvor denne vilde danne et Billede af Aabningen, viser der sig paa Skærmen et ufarvet Billede af Aabningen. Sætter man et Prisme, hvormed man har frembragt et prismatisk Solbillede, i hurtig Omdrejning om dens brydende Kant, vil Solspektret derved komme i en hurtig Bevægelse i sin egen Længderetning, og det vil da paa en Skærm vise sig som en lang Stribe af blændende hvidt Lys, fordi Øjet fra hver enkelt Del af Striben modtager de forskjellige Farve- straaler saa hurtig efter hinanden, at det samtidig opfatter alle disse Farveindtryk som hvidt Lys. 68. Stoffets Indflydelse paa Farveadspredelsen. Da Farveadspredelsen fremkommer ved Forskjellen i de for- skjellige Straalers Brydbarhed, maa den være desto større, jo større Forskjellen er mellem de yderste violette og yderste røde Straalers Brydningsforhold. Betegne vi derfor Brydnings- forholdene for disse Straaler med n, og n,., vil Differensen n.—n, være et Maal for Farveadspredelsen. Jo større denne Differens er, desto mere farveadspredende siges et Stof at være. For Flintglas er saaledes n,—n, === 0,045, medens man for Crownglas har nv—n, === 0,020. Flintglas spreder derfor Sol- straalerne omtrent dobbelt saa stærkt som Crownglas. Vand er langt mindre farveadspredende, idet for dette n,—n, === 0,013. Lysets Farveadspredelse staar ikke i noget bestemt For- hold til Straalernes Brydningsforhold; man kan ikke af dette