Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

84 anbringer dernæst tæt bag ved L et Prisme P med den brydende Kant parallel med Spalteaabningen. Var det Lys, der trænger gjennem Spalten fuldkommen ensartet f. Ex. rødt Lys, vilde der et Sted paa Skærmen f. Ex. i R vise sig et rødt Billede af Spalten, og var denne tilstrækkelig smal, vilde Billedet vise sig som en rød Linie. Et saadant lineært Billede vil der nu paa Skærmen frembringes af enhver enkelt Straaleart. Inde- holder Sollyset Straaler af alle mulige Farvearter og Brydnings- forhold mellem de yderste røde og yderste violette, ville alle disse Billeder altsaa komme til at ligge umiddelbart ved Siden Fig. 70. af hinanden, saa at det prismatiske Sol- billede vil vise sig som en farvet Stribe med en jævn Overgang mellem de for- skjellige Farver. Mangler der derimod Straaler af en vis Brydbarhed, vil dette give sig tilkjende ved mørke Linier i Spektret. Frembringer man et Solspektrum paa den her beskrevne Maade, ser man det i Virkeligheden ogsaa gjennemfuret af mørke Linier, vinkelrette paa Længde- retningen. Disse Linier vise altsaa, at der i Sollyset mangler Straaler af en bestemt Brydbarhed. Enkelte af dem bleve i Begyndelsen af dette Aarhundrede opdagede af Wollaston, men senere i 1814 selvstændig gjenfundne og om- hyggelig undersøgte af Frauenhofer, efter hvem de have faaet deres Navn. Frauenhofers Fremgangsmaade var en noget forskjellig fra den ovenfor be- skrevne, idet han i Stedet for at lade Solspektret dannes paa en Skærm lod Solstraalerne efter Brydningen gjennem Prismet P (Fig. 70) trænge ind i en Kikkert K, der var trukken saa langt ud, at man ved at rette den mod Spalten S saa et