Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

skarpt Biliede af denne. I Kikkerten ser man da det pris- matiske Solbillede meget forstørret, hvorved det altsaa kan under- søges langt nøjagtigere end, naar det dannes paa en Skærm. Frauenhofer opdagede paa denne Maade henved 600 mørke Linier i Spektret. Senere Undersøgelser have vist, at der findes flere tusinde saadanne. Fig.71 viser de mest fremtrædende af Linierne.i Solspektret. De ere temmelig ensformig udbredte over hele Spektrets Ud- Fig. 71. strækning, dog findes de noget rigeligere i den stærkest bryd- bare Del af samme end i den røde og gule. Enkelte af Linierne, der ere lette at finde, har Frauenhofer benævnet med de første store Bogstaver i Alfabetet. A, B og C findes i det røde, D, der er en Dobbeltlinie, i det gule, E i det grønne, F i det blaagrønne, G i det indigo og H, der bestaar af to Linier eller rettere Bundter af saadanne, ligger i den violette Del. En Del af de frauenhoferske Linier hidrører fra Straalernes Indsugning af Atmosfæren, fornemmelig af Vanddampene i denne; der viser sig derfor flere Linier om Morgenen og om Aftenen, end naar Solen staar højt paa Himlen; men det langt overvejende Flertal fremkommer ved, at Sollyset mangler Straaler af en vis Brydbarhed. De samme Linier findes ved den prismatiske Spredning af alt det Lys, der stammer fra Solen; saaledes giver det fra Atmosfæren tilbagekastede Lys, Planeterne og Maanen Spektre med de samme Linier som Sollyset. 76. Bruger man den i 47 angivne Methode til at bestemme et Legemes Brydningsforhold, vil man altsaa i Kikkerten se Spalten som et prismatisk Solbillede. Man maa derfor ved en nøjagtig Bestemmelse af Brydningsforholdet angive dette for de forskjellige Straalearters Vedkommende. I denne Hen-