Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

86 seende ere de frauenhoferske Linier af stor praktisk Betydning. Vilde man f. Ex. bestemme Brydningsforholdet af et Legeme for det gule Lys, vilde man kunne komme til forskjellige Resultater, da den gule Del af Spektret har en meget kjendelig Udstræk- ning, og saaledes indeholder Straaler af forskjellig Brydbarhed. Derimod kan Forholdet nøjagtig angives, naar man bestemmer det for D-Liniens Vedkommende. De frauenhoferske Linier tjene saaledes som faste Mærker, hvorved Brydningsforholdet kan bestemmes for visse bestemte Straalearters Vedkommende. 77. Spektroskopet. Til bekvemt at kunne undersøge Spektrene af forskjellige Lyskilder bruger man et Spektroskop. Det bestaar i sin simpleste Form af en Kollimator K (Fig. 72), Fig. 72. et Prisme P af Flintglas og en Kikkert. Kollimatoren er et Rør, i hvis ene Ende der findes en smal Spalte s, og i den anden en Samlelinse L, hvis Brændvidde er lige stor med Rørets Længde. Prismet er stillet i sin Hovedstilling saaledes, at den brydende Kant er parallel med Spalten. Lader man ved en Heliostat Solstraaler træffe Spalten, ville nogle trænge ind i Røret og brydes af Linsen saaledes, at de alle efter Udtrædelsen blive parallele med Linsens Axe. Disse Straaler blive da atter brudte af Prismet, gjennem hvilket de træde ud, saa at alle Straaler af samme Brydbarhed blive parallele; saaledes ville f. Ex. de yderste røde Straaler danne Straale- cylinderen rr, de yderste violette vv. Kikkerten stilles nu saaledes, at Objektivet 0, den Samlelinse, hvorigjennem Straalerne træde ind, opfanger de fra Prismet kommende