Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

87 Straaler. Inde i Kikkerten ville da de yderste røde Straaler torenes i ri, de yderste violette i vi i en Afstand fra Objek- tivet lig med dettes Brændvidde, og mellem ri og vi komme alle de andre Farvestraalers Foreningspunkter til at ligge, saa at rivi bliver et prismatisk rent Solbillede. Dette be- tragtes gjennem Kikkertens Okular o, der virker som et Forstørringsglas. 78. Spektre af forskjel1i ge Ly ski 1der. De Spektre, de selvlysende Legemer give, ere ingenlunde ens; de kunne henføres under tre forskjellige Arter. 1) Spektre med mørke Linier som Solspektret; saadanne Spektre give foruden Solen kun Fixstjernerne; de mørke Liniers Beliggenhed er forskjellig i de forskjellige Stjernespektre. 2) Uafbrudte Spektre, hvor ingen Straaleart mangler, og i hvilke der altsaa ikke findes mørke Linier. Alle faste og flydende hvidglødende Legemer give et saadant Spektrum. Undersøger man med et Spektroskop Lyset fra hvidglødende Kalk (Drummonds Kalklys), fra en hvidglødende Metaltraad eller fra Kulspidser, der gløde ved en elektrisk Strøm, ser man et Spektrum med alle Sollysets Farver, men uden nogen mørk Linie. Det samme Spektrum giver ogsaa den almindelige Lys- flamme, hvis Lys skyldes smaa hvidglødende Kuldele. 3) Glødende Dampe og Luftarter give et Spektrum, der bestaar af et større eller mindre Antal lysende Linier af for- skjellig harve adskilte ved mørke Mellemrum. Saadanne Legemer udsende altsaa kun visse bestemte Straalearter. Et lignende Liniespektrum dannes ogsaa af den elektriske Gnist, der bringer Luften, hvorigjennem den udlades, til at gløde, og som indeholder smaa Dele af de Ledere, imellem hvilke den slåar over, som glødende Dampe. 79. Lader man Sollyset, førend det træffer Spektro- skopets Spalte, gaa igjennem Rør, fyldte med forskjellige Luft- arter, optræder der nye mørke Linier i Spektret. Saaledes giver Salpeterundersyre en Mængde Linier ganske af samme