Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I5I
lige forbigaaende Trafik her ved Kjøbenhavn vil Kanalen
ikke volde stor Fare. Jeg tror ikke, at de Dampere, der
komme fra England og skulle gaa f. Ex. til Rusland, i
Almindelighed ville søge den Vej, men det vil dog for
Kjøbenhavn være af den alleryderste Vigtighed at knytte
disse Dampere saa meget som muligt til sig. Først og
fremmest kan dette ske ved at gjøre vor Havn saa billig som
muligt. Enhver Omkostning, der paalægges, vil jage Skibene
bort, og vore Omkostninger paa Skibene maa derfor være
billige. Ogsaa i den Henseende er det heldigt, at den
Havneafgift, der bliver tilbage, lægges om, saaledes at den
betales af Varerne i Stedet for af Skibene. Det er altid et
Spørgsmaal, hvorledes en saadan Afgift tilsidst fordeler sig,
om den Ene eller den Anden kommer til at betale den,
men vi vide Alle, at det at skulle være den, der først betaler
den, er kjedeligt og virker afskrækkende, og derfor er det
af Betydning, at Afgiften er tagen fra Skibene og lagt over
paa Varerne. Ved Billighed kunne vi lokke Skibene hertil,
men selv om de ikke skulle anløbe Kjøbenhavn, ville de af
andre Grunde sikkert ikke føle sig fristede til at gaa gjennem
Nordøstersøkanalen.
Den Fare, der truer os gjennem Nordsøkanalen, skriver sig
væsentlig fra Hamborgs Stilling som Handelsstad, der ved Ka-
nalen vil faa et stærkt Stød fremad. Hamborg har allerede nu
sin store oversøiske Trafik, og Hamborg arbejder nu allerede
stærkt paa Østersøen, paa Sverrig, ja selv paa Danmark og
Kjøbenhavn, hvor man faar mange Varer fra Hamborg.
Det er klart, at for en Damper, der er i Hamborg og skal
gaa op i Østersøen, vil det være en umaadelig Fordel at
kunne gaa igjennem Kanalen. Det er deri, Faren ligger, medens
der er ringe Fare men Hensyn til de Skibe, der komme fra
Kanalen mellem England og Frankrig eller fra London.
Faren ligger i, at Hamborg vil faa en lettere Adgang til at
konkurrere paa Østersøen, og denne Fare er først og frem-
mest en Fare for vor Skibsfart, idet de danske Skibe i en
væsentlig Grad ville blive trængte ud af Ruterne, og vore
oversøiske Linier ville blive mere og mere truede. En
anden Fare ligger bagved, nemlig den, at selv om Hamborg