Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
353 vidt gjørligt, i det enkelte Tilfælde, er dette derimod ikke mu- ligt for Under-Entreprenørerne, Haandværkerne og Material- yderne. Da disse nemlig kun have kontraheret med Entre- prenøren, er det ogsaa alene til ham, at de have at holde sig forsaavidt angaar Betalingen af deres Tilgodehavende, hvorimod de intet Krav have mod Bygherren, hverken paa Betaling eller Sikkerhedsstillelse. Naar denne nemlig i Hen- hold til den mellem ham og Entreprenøren indgaaede Kon- trakt har stillet denne sidste Sikkerhed eller har fyldestgjort ham ved Betaling, har han opfyldt sine Forpligtelser efter Kontrakten overfor sin Medkontrahent, og det vedrører ham da ikke, om denne fyldestgjør de Personer, der til Opfyl- delse af den indgaaede Kontrakt leverer ham Arbejde eller Materiale, eller han ikke fyldestgjør dem, og det uden Hen- syn til, om Ikke-Fyldestgjørelsen maatte være begrundet i Svig eller manglende økonomisk Evne hos Entreprenøren, specielt at Vederlaget for Entreprisen maatte være ansat for lavt i Forhold til de af Entreprenøren havte Udgifter. Der- som de paagjældende Underentreprenører, Haandværkere og Leverandører derfor ikke kunne forman Bygherren til at indrømme dem en Panteret i Ejendommen efter den Entre- prenøren tilstaaede, hvilket imidlertid dels vil være utænke- ligt, da den af Bygherren til Entreprenøren indrømmede Panteret er beregnet paa at dække alle Udgifter ved Bygge- foretagendet, og dels vil være unyttigt paa Grund af de foregaaende Prioriteters Størrelse, staar der dem ingen anden Udvej aaben til dog at forskafle sig nogen Sikkerhed end at forlange den til Entreprenøren af Bygherren udstedte Panteobli- gation overleveret til dem selv eller en Repræsentant for dem som haandfaaet Pant, ved hvilken Fremgangsmaade de i alt Fald kunne sikre sig, at Vederlaget for Entreprisen for- lods anvendes til Dækning af deres Krav. Men Ulykken er, at denne Fremgangsmaade kun vil kunne anvendes i de færreste Tilfælde med noget Udbytte. I Regelen vil Entre- prenøren nemlig være nødsaget til at rejse Penge i en Bank eller hos Privatmannd for overhovedet at kunne paatage sig Entreprisen. Men i saa Fald vil Forholdet blive ordnet paa en af to Maader. Enten maa Entreprenøren selv forskaffe 23