Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
362 ved at fastholde den nu gjældende Regel, at det bliver ved- kommende Haandværkers eller Leverandørs egen Sag at sikre sig ved at gjøre Udstedelse af Pantebrev til Betingelse for at paatage sig Arbejdet eller Leverancen. Ganske vist kunde dette synes at medføre nogen Vanskelighed for det Tilfældes Skyld, at Byggeforetagendet er givet i Entreprise, og Entreprenøren har ladet sig udstede Pantebrev i Ejen- dommen af Ejeren, idet Ejeren jo her ved første Øjekast ikke skulde kunne give de Paagjældende Panteret førend efter den til Entreprenøren indrømmede, men denne Vanske- lighed er dog kun tilsyneladende. Ejeren kan nemlig godt udstede saadanne Pantebreve til Haandværkerne og Leveran- dørerne med Prioritet fremfor Entreprenørens Krav, naar denne sidste blot, og dette kunne de gjøre til Betingelse for overhovedet at indlade sig paa at levere Arbejde eller Mate- riale til Byggeforetagendet, giver den til ham udstedte Obli- gation, som han ikke har benyttet til at rejse Penge paa i en Bank eller hos en privat Forskudsgiver, en Paategning om, at Pantegjælden og hans Panteret formindskes med et saa stort Beløb, som der er indrømmet vedkommende Haand- værker eller Materialyder Panteret for, og at denne sidste Panteret skal have Fortrinsret til Fyldestgjørelse af Pantet frem- for den ham selv indrømmede. Men iøvrigt vil den ovenfor angivne Fremgangsmaade, at den Panteobligation, der ikke benyttes til at rejse Forskud paa, overleveres til en Repræ- sentant for alle Haandværkere og Leverandører, for at de alle kunne erholde forholdsvis Dækning af deres Krav, vist- nok ofte være at foretrække, idet her Alle ville komme til at staa Last og Brast sammen, og ikke som i det andet Til- fælde altid de blive bedst stillede, der maatte levere det første Arbejde eller Materiale. Ganske vist vilde Haandværkerne og Leverandørerne derimod efter den amerikanske Lovs Regler tilsyneladende være en Del bedre situerede, idet de ogsaa for den Dels Vedkommende af Entreprenørens Krav, for hvilken der efter Udstedelse af særlig Obligation er rejst Forskud, vilde kunne udstede Behæftelsesdokumenter med Krav paa fortrinsvis Fyldestgjørelse; men af den Grund at adoptere hele det i Loven fastsatte, for vor Ret ganske ny