Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
362
ved at fastholde den nu gjældende Regel, at det bliver ved-
kommende Haandværkers eller Leverandørs egen Sag at
sikre sig ved at gjøre Udstedelse af Pantebrev til Betingelse
for at paatage sig Arbejdet eller Leverancen. Ganske vist
kunde dette synes at medføre nogen Vanskelighed for det
Tilfældes Skyld, at Byggeforetagendet er givet i Entreprise,
og Entreprenøren har ladet sig udstede Pantebrev i Ejen-
dommen af Ejeren, idet Ejeren jo her ved første Øjekast
ikke skulde kunne give de Paagjældende Panteret førend
efter den til Entreprenøren indrømmede, men denne Vanske-
lighed er dog kun tilsyneladende. Ejeren kan nemlig godt
udstede saadanne Pantebreve til Haandværkerne og Leveran-
dørerne med Prioritet fremfor Entreprenørens Krav, naar
denne sidste blot, og dette kunne de gjøre til Betingelse for
overhovedet at indlade sig paa at levere Arbejde eller Mate-
riale til Byggeforetagendet, giver den til ham udstedte Obli-
gation, som han ikke har benyttet til at rejse Penge paa i
en Bank eller hos en privat Forskudsgiver, en Paategning
om, at Pantegjælden og hans Panteret formindskes med et
saa stort Beløb, som der er indrømmet vedkommende Haand-
værker eller Materialyder Panteret for, og at denne sidste
Panteret skal have Fortrinsret til Fyldestgjørelse af Pantet frem-
for den ham selv indrømmede. Men iøvrigt vil den ovenfor
angivne Fremgangsmaade, at den Panteobligation, der ikke
benyttes til at rejse Forskud paa, overleveres til en Repræ-
sentant for alle Haandværkere og Leverandører, for at de
alle kunne erholde forholdsvis Dækning af deres Krav, vist-
nok ofte være at foretrække, idet her Alle ville komme til at
staa Last og Brast sammen, og ikke som i det andet Til-
fælde altid de blive bedst stillede, der maatte levere det første
Arbejde eller Materiale. Ganske vist vilde Haandværkerne
og Leverandørerne derimod efter den amerikanske Lovs
Regler tilsyneladende være en Del bedre situerede, idet de
ogsaa for den Dels Vedkommende af Entreprenørens Krav,
for hvilken der efter Udstedelse af særlig Obligation er rejst
Forskud, vilde kunne udstede Behæftelsesdokumenter med
Krav paa fortrinsvis Fyldestgjørelse; men af den Grund at
adoptere hele det i Loven fastsatte, for vor Ret ganske ny