Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

386 paabegyndt deres Arbejde, fremfor alle andre Deltagere i Bygge- foretagendet, hvad enten disse sidste have erholdt Pant i Ejen- dommen for deres Fordring, have anmeldt den for Ejeren eller endnu ikke foretaget sig nogen af disse Dele. En Overførelse af code Napoléons Regel om, at de, der have leveret Arbejde eller Materiale til et Byggefore- tagende, uden Hensyn til Stiftelsestiden for de dem ind- rømmede Panterettigheder, skulle konkurrere, vil nemlig allerede af den Grund næppe egne sig til at fastslaas som gjældende Regel ved Lov, at medens der maaske ikke kan bebrejdes dem, der have deltaget i Begyndelsen af det paa- gjældende Foretagende, Noget, kunde derimod maaske de senere Deltagende med Lethed have opdaget Foretagendets Usoliditet, hvorfor det retfærdigste i saa Fald vil være at lade Tabet alene falde paa de sidste. Ej heller vil det vistnok være heldigt at give nogen særskilt Regel, saaledes som i Preussen foreslaaet, for de af de egentlige Byggedeltagere under Arbejdets Gang gjorte Udlæg, idet disse enten ville falde irid under de for Ydelse af Materiale eller Arbejde givne Regler — hvilket ligeledes vil være Tilfældet, naar de af den ydelsespligtige Byggedeltager ere anvendte til Anskaffelse af Materiale, der endnu ikke maatte være leveret eller til For- arbejdelse deraf — eller, forsaavidt de maatte være afholdte til Fyldestgjørelse af en anden Byggedeltagers Krav, alene kunne betragtes som ydede Forstrækninger. En modsat Regel vilde nemlig vistnok blot bevirke, at Forstrækningsyderen, under Navn af Foretagendets økonomiske Leder, erholdt de ydede Forstrækninger behandlede som blotte Udlæg. Som Slutning paa hele denne Undersøgelse bliver der da kun tilbage at overveje, hvorvidt de nys nævnte For- andringer i vor Lovgivning ville kunne medføre skadelig Indvirkning paa Kreditforholdene i nogen Henseende. Dette synes imidlertid dog ikke at være Tilfældet, i Særdeleshed naar det erindres, at der her ikke er foreslaaet at gjøre nogen Forandring i de allerede stiftede Prioriteters fortrinsvise Fyldest- gjørelse. Derimod maa det ganske vist indrømmes, at Følgen af, at man akcepterer de foreslaaede Forandringer, kan blive den, at Byggelaan mod Prioritet i Ejendommene paa Grund af