Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

82 syn, man skyldte andre Interesser. — Den anden korte Be- mærkning, Taleren vilde g] øre, angik Spørgsmaalet om Val- gene. Ved disse var det de store politiske Spørgsmaal, som vare afgjørende, og man gjorde derfor bedst i ikke at ind- blande dette Spørgsmaal i en Sag som denne. Men hvad Taleren tillagde den allerstørste Betydning, naar man vilde fremme sine Interesser, var det, at der var et usvigeligt Sammenhold. Naar man klart vidste, hvad man vilde, naar man organiserede sig med det Maa.1 for Øje at gjennemføre, hvad man blev enig om, og naar man støttede de Mænd, man blev enige om at sætte i Spidsen for Organisationen, saaledes at de kunde optræde med Vægt — saa kunde man naa noget. Efter en kort Pause gik man over til den næste Sag, Industriens Kreditforhold, og Ordet blev givet Kontor diet Jul. Schovelin. Industriens Kreditforhold. Foredrag af Jul. Schovelin. Der udkom for nogle Aar siden i Frankrig en Bog, som havde den opsigtsvækkende Titel: »Avez-vous besoin d’argent?«, »har Du Brug for Penge?« • Paa Bogens første Side udtaler Forfatteren sin Forvisning om at ville faa et enstemmigt Ja paa dette Spørgsmaal. Ogsaa jeg er overbe- vist om, at, hvis man til denne Forsamling rettede dette Spørgsmaal: »Have I danske Industri di ivende Biug foi Penge«, vilde jeg høre et lignende enstemmigt Ja. Hvis jeg i Stedet for mine stakkels theoretiske Betragtninger, havde en Pose Penge med mig og kunde udbetale med det samme de Laanesummer, man begjærede af mig her paa Industri- mødet, saa vilde mit Foredrag sikkert ikke blot blive det interessanteste, men ogsaa det langvarigste, — og fra alle Sider vilde man bære over med dets Længde. Nu er det