Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
83
ganske vist ikke saa, at jeg har en saadan Pengepose med,
men jeg har dog i alle Fald en Plan paa rede Haand, en
Anvisning at give dem paa, hvorledes de skulle faa fat paa
Pengeposen, paa Laanesummerne. Med andre Ord, i dette
Øjeblik bør Spørgsmaalet ikke længere formuleres saaledes:
Trænger Industrien til Kredit? men det lyder tværtimod nu:
Hvorledes skal den Kredit, hvortil Industrien trænger, hen-
sigtsmæssigt organiseres ?
Lad os begynde med at tage det ganske simpelt og
jævnt og da først spørge os selv: Hvad have vi allerede paa
Haanden? Jeg skal da minde om, at vi have tvende mindre
Laaneinstitutioner i Kjøbenhavn, der særlig ere knyttede til
Haandværket, nemlig »Industribanken« og »Kreditforeningen
for Haandværkere og Industri drivende«. Begge virke de særlig
paa, hvad man kan kalde: den personlige Kredits Omraade,
men kunne ifølge deres Midlers Begrænsning kun række
over en snævrere Kreds, — og udenfor Kjøbenhavn findes
der aldeles ikke noget tilsvarende Institut. Selvfølgelig gjøre
de nævnte Banker deres Nytte, og man gaar næppe for vidt
ved at sige, at det personlige Jugement, hvorpaa det ved
Diskonteringen af de smaa Haandværkervexler saa udeluk-
kende kommer an, af en Bank som f. Ex. Industribanken fore-
tages med stor Sikkerhed og Dygtighed. Men jeg tror, disse
Institutes Bestyrelser ville være de første til at indrømme,
at hvad de kan udrette, ingenlunde forslaar!
Saaledes gaar det altsaa med Haandv ærkerne, men hvor-
ledes gaar det med, hvad jeg særlig vil kalde Industrien,
med industrielle Bedrifter, der have en fast Ejendom som
Basis for deres Virksomhed og tillige have en stor Mængde
Realia, der passende kunne bruges til Pantsætning, nemlig
Maskiner og Inventarium? Først gaar det med denne In-
dustri saaledes, at den saa at sige ganske er afskaaren fra at
faa Laan af alle offentlige Midler (Overformynderimidler, Le-
gatkapitaler osv.). Ved disses Udlaan lægger man naturligt nok
i højeste Grad Vægt paa den reale Sikkerhed, saaledes at
den kolossale Masse af offentlige Midler, der hanes ud i
dette Land, fuldstændig gaa Industriens Næse forbi.
Men, vil man sige, saa have vi jo de almindelige Kre-