Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

83 ganske vist ikke saa, at jeg har en saadan Pengepose med, men jeg har dog i alle Fald en Plan paa rede Haand, en Anvisning at give dem paa, hvorledes de skulle faa fat paa Pengeposen, paa Laanesummerne. Med andre Ord, i dette Øjeblik bør Spørgsmaalet ikke længere formuleres saaledes: Trænger Industrien til Kredit? men det lyder tværtimod nu: Hvorledes skal den Kredit, hvortil Industrien trænger, hen- sigtsmæssigt organiseres ? Lad os begynde med at tage det ganske simpelt og jævnt og da først spørge os selv: Hvad have vi allerede paa Haanden? Jeg skal da minde om, at vi have tvende mindre Laaneinstitutioner i Kjøbenhavn, der særlig ere knyttede til Haandværket, nemlig »Industribanken« og »Kreditforeningen for Haandværkere og Industri drivende«. Begge virke de særlig paa, hvad man kan kalde: den personlige Kredits Omraade, men kunne ifølge deres Midlers Begrænsning kun række over en snævrere Kreds, — og udenfor Kjøbenhavn findes der aldeles ikke noget tilsvarende Institut. Selvfølgelig gjøre de nævnte Banker deres Nytte, og man gaar næppe for vidt ved at sige, at det personlige Jugement, hvorpaa det ved Diskonteringen af de smaa Haandværkervexler saa udeluk- kende kommer an, af en Bank som f. Ex. Industribanken fore- tages med stor Sikkerhed og Dygtighed. Men jeg tror, disse Institutes Bestyrelser ville være de første til at indrømme, at hvad de kan udrette, ingenlunde forslaar! Saaledes gaar det altsaa med Haandv ærkerne, men hvor- ledes gaar det med, hvad jeg særlig vil kalde Industrien, med industrielle Bedrifter, der have en fast Ejendom som Basis for deres Virksomhed og tillige have en stor Mængde Realia, der passende kunne bruges til Pantsætning, nemlig Maskiner og Inventarium? Først gaar det med denne In- dustri saaledes, at den saa at sige ganske er afskaaren fra at faa Laan af alle offentlige Midler (Overformynderimidler, Le- gatkapitaler osv.). Ved disses Udlaan lægger man naturligt nok i højeste Grad Vægt paa den reale Sikkerhed, saaledes at den kolossale Masse af offentlige Midler, der hanes ud i dette Land, fuldstændig gaa Industriens Næse forbi. Men, vil man sige, saa have vi jo de almindelige Kre-