Landbrugets Forhold til Industri og Handel
Foredrag ved møde i Københavns Industriforening. Særtryk af "Dansk Landbrug"
Forfatter: S.C.A. Tuxen
År: 1912
Forlag: "Dansk Landbrug"s Trykkeri, Aarhus
Sider: 23
UDK: 631 Tux Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000281
Emne: Særtryk af "Dansk Landbrug"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
den mindre Forbruger end ved Sammenslutning at
komme paa Linie med de store. Dette maa kaldes
det første og vigtigste Motiv og vil erkendes som et
fuldt berettiget Led i den Gaaen uden om Mellem-
handelen, der ikke altid har været set paa med milde
Øjne fra de ikke landbrugende Erhvervs Side. Men
det skal ikke skjules, at der ogsaa har været Til-
fælde, hvor Sammenslutningen, hvor Forholdene talte
derfor, sigtede mere direkte paa helt at forbigaa
Handelen og søge direkte til Produktionsstederne.
Dette gjaldt saaledes endog om den ældste af disse
Sammenslutninger, i hvert Fald den ældste, jeg mindes,
„Landmandsforeningen i Jylland til Indkøb af kunstig
Gødning". Den dannedes i Viborg efter Indbydelse af
syv større jydske Jordbrugere i 1869. Det var allerede
den Gang i denne Hedeopdyrkningens Egn blevet en
Velfærdssag at sikre sig god Fosforsyregødning til
billigste Pris. Alene for Jylland naaede Forbruget
heraf Aaret forud til Millioner Pund, og man øn-
skede nu efter engelsk Forbillede fremtidig at kon-
trahere med Fabriker i Ind- og Udland, hvad der
kun kunde naas ved, at selv store Forbrugere sluttede
sig sammen. Dette mødtes naturligvis straks af megen
Modvillie og tildels af Modtræk; men Foreningen har
virket støt videre for sin Opgave lige op til vor Tid„,
og den fandt endog i en længere Aarrække Efter-
ligning i det danske Hedeselskab, der leverede Thomas-
fosfater og Kaligødning til sine Medlemmer indtil Stif-
telsen af „Dansk Andels-Gødningsforretning “ i 1901.
En Hovedopgave for Selskabet var jo Frugtbargørelse
af den jydske Hede paa bedste og billigste Maade.
Naar jeg nævner dette, er Tanken jo den, at det
skal bidrage til nogen velvillig Forstaaelse overfor
de mange lignende Foretagender gennem de sidste
40—50 Aar, hvor en saadan ikke forud maatte være
til Stede.
Idet jeg appellerer til en saadan Velvillie, skal
Landbruget imidlertid ikke siges fri for den Bebrej-
delse, at det, trods den af nogle udviste Aarvaagen-
hed og de givne Eksempler, ingenlunde i den store
Almindelighed værgede sig imod, men tvertimod i de
stigende Konjunkturers Periode nærmest opmuntrede
til den stærke Udvikling af Mellemhandelen, som man
senere atter mere brat søgte at ryste af sig. Det gik
her som forhen anført med Fruerne og Madammerne