Landbrugets Forhold til Industri og Handel
Foredrag ved møde i Københavns Industriforening. Særtryk af "Dansk Landbrug"

13 paa Københavns Torv, man vilde betjenes nemmest mulig uden videre Tanke om, hvad det kostede. — Der var i Tidens Løb blevet en ogsaa økonomisk set fuldt berettiget Brug for en stærkt stigende Mellemhandler- stand; men dennes Omfang gik ganske sikkert, med Landmandens Billigelse, efterhaanden langt ud over rimelige Grænser, ja, den blev siden, i de trange Konjunkturers Tid, i ikke ringe Grad rekrutteret fra selve Landbruget. Forholdene her i Hovedstaden har i denne For- bindelse mindre Interesse, men der foreligger for det øvrige Land Tal, som tilstrækkeligt oplyser den skete Bevægelse ved at nævne Antallet af Hovedpersoner og Medhjælpere ved Handelen dér i 1855, 1870 og 1890. Der fandtes derefter: 1855: 1469 Hovedpersoner og 220 Medhjælpere ell. 1689 ialt. 1870: 4399 — - 771 — - 5170 — 1890: 8838 — - 3175 — - 12613 — Overfor denne Stigning maatte Landbrugets Reak- tion i de nævnte Sammenslutninger vel nærmest kaldes spagfærdig eller rettere, man fandt det vel ganske rart at blive saa flittigt betjent — saa længe man skønnede at have Raad dertil. Men saa meget værre blev det, da Tidernes Medbør afløstes af Mod- gang; da lærte man lidt efter lidt at erkende Betyd- ningen af den Bevægelse, der saa meget tidligere var sat i Gang for en rimelig Begrænsning af den tilbudte Handelshjælp. Det ved Handelsvirksomheden givne Eksempel fandt jo saa forøvrigt Efterligning ogsaa ved Sammen- slutninger om industrielle Virksomheder og tildels ved Afsætning af disses Produkter. Først og fremmest maatte dette gælde om de Virksomheder, der paa den ene eller anden Maade stod i inderligst Berøring med Landbruget, saaledes om Tilvirkning af Smør, Flæsk og Sukker. Om Smørtilvirkningen véd vi alle, at det ikke er saa meget længe, siden den skete ved en ren Hus- industri. Mange af os ældre er praktisk oplærte deri, og man lavede selv sit Smør, enten Gaarden var stor eller lille; ja, det er maaske ikke en Snes Aar, siden en middelstor Jordbruger ytrede for mig, at han syntes, man ikke var rigtig Landmand, naar man ikke selv lavede sit Smør, medens nu, snart sagt, al