Landbrugets Forhold til Industri og Handel
Foredrag ved møde i Københavns Industriforening. Særtryk af "Dansk Landbrug"

Forfatter: S.C.A. Tuxen

År: 1912

Forlag: "Dansk Landbrug"s Trykkeri, Aarhus

Sider: 23

UDK: 631 Tux Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000281

Emne: Særtryk af "Dansk Landbrug"

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 26 Forrige Næste
Mælk, der ikke nydes uforandret, gaar til Samlemæl- kerier. Men ogsaa her kan Indledningen siges at være sket, for at de mindre Producenter kunde nyde For- delene ved at stilles lige med de store, med Herre- gaardsmælkerierne. De første Bestræbelser af denne Art skete ved private, saakaldte Fællesmælkerier; men den nære Forbindelse og det gensidige Afhængigheds- forhold mellem denne Industri og den øvrige Land- brugsdrift førte videre til Andelsprincipets stærke Gennembrud i Begyndelsen af 80erne. Naar dette efterhaanden kom til ogsaa at omfatte de større Gaarde, var det blandt andet en Følge af den Erfaring, at en saadan Sammenslutning kan ske uden Skade for Pro- duktets Kvalitet; thi den Tvivl, vi vel alle nærede i saa Henseende, og som var Motivet for Modstanden hos nogle, blev snart slaaet ned ved Konkurrencen paa Smørudstillingerne. Med Flæskeproduktionen er det gaaet paa en noget lignende Maade. Ogsaa denne er udviklet af en gam- mel Husindustri, idet Landmanden forhen selv slagtede sin Gris, enten han eller andre skulde fortære den, og ogsaa her opstod der til at begynde med Privat- slagterier, som siden tildels afløstes af Andelsslagte- rier. Men hertil bidrog dog meget et Stød udefra, idet Svinepesten i 1887 brat afbrød vor betydelige Afsætning af levende Svin til Hamburg, og, erfarne i Andelsvirksomhed, som man da allerede var, oprettedes resolut, om end under megen Modstand, i den nær- meste Tid derefter en Mængde Andelsslagterier. Her som ved Smørret maa Bevægelsens økonomiske Be- rettigelse siges fuldt bekræftet af den følgende Tid. Ogsaa ved Sukkerfabrikationen er Forbindelsen saa inderlig og det gensidige Afhængighedsforhold mellem Fabrik og Landbrug saa stort, at den synes lige saa egnet for Andelsprincipet, og dette har da ogsaa været benyttet hos vore sydlige Naboer, endda længe førend vi herhjemme havde faaet det alminde- lig gennemført i Mælkerier og Slagterier. Men der var i dette Tilfælde ikke som i de andre Tale om en gammel Husindustri; den kom til os som noget helt nyt og paa et Tidspunkt, hvor vi endnu ikke var erfarne i det nye Fællesskab, og saa krævede den endda ganske anderledes store Kapitalanlæg. Roesukkerindustrien rejstes omtrent samtidig af Selskabet „De danske Suk- kerfabriks^ i Odense og af nogle Landmænd paa