Landbrugets Forhold til Industri og Handel
Foredrag ved møde i Københavns Industriforening. Særtryk af "Dansk Landbrug"
Forfatter: S.C.A. Tuxen
År: 1912
Forlag: "Dansk Landbrug"s Trykkeri, Aarhus
Sider: 23
UDK: 631 Tux Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000281
Emne: Særtryk af "Dansk Landbrug"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
lille ret vel oplyste og ret demokratiske Land. Ud fra
den Tid, jeg tillod mig at kalde den gyldne Forvir-
ringens Tid, er der opdukket en anden, en Ordenens
Tid, hvor vort Landbrug i Begyndelsen under meget
vanskelige Konjunkturer fandt en stedse sikrere Støtte
i en bevidst ordnet Samvirken.
Der vil jo vedblivende gives modstridende Inter-
esser; men det tør vel ventes, at Kampen fremtidig
bliver mere forstaaende og mest vil dreje sig om, af
hvem og hvorledes de økonomiske Opgaver bedst
lader sig løse, og hvilke Veje der i det hele taget er
mest farbare. — Der mangler nu ingenlunde Lejlig-
hed til Sammenligning, idet der f. Eks. ved Siden af
1177 Andelsmælkerier vedblivende arbejder 242 Fæl-
lesmælkerier og 85 Herregaardsmælkerier, ved Siden
af 39 Andelsslagterier har vi 22 private, og ved
Siden af de nu baade talrige og anseelige Sammen-
slutninger af Landmænd for Indkøb og Salg staar jo
hele den private Handelsvirksomhed i stort og i smaat,
og skulde enten den ene eller anden Part være ensi-
digt begunstiget af det Offentlige, har vi vistnok nu
mere end nogensinde hos de lovgivende og admini-
strerende Myndigheder en god Vilje til paa bedste og
lempeligste Maade at løse Udligningens vanskelige
Opgave.
Men forøvrigt bliver det vel stedse vanskeligere
at drage Skellet mellem de forskellige Hovederhverv
og deres særlige Interesser. De griber stadig mere
ind i hinanden, drager vel ogsaa Lære af hinanden,
og det ene Erhverv nærer stedse mindre Betænkelig-
hed ved at vove sig ind paa de andres Omraader.
Dette er til Overflod nævnt at gælde om Landbruget,
og i de danske Sukkerfabriker har vi bl. a. et Eksem-
pel paa en Industri, der længe har drevet Landbrug
og vel vil skride videre ad denne Vej, naar de fin-
der det formaalstjenligt, hvor lidt vi Landmænd end
maatte synes derom, og Handelsverdenens Mænd viser
jo ikke blot deres Patriotisme ved at plante i jydske
Hedearealer, de holder sig ikke tilbage, naar det
gælder lønnende Plantedyrkning selv paa den anden
Side af Jordkloden. Forøvrigt kan det vel være beret-
tiget at spørge: Er Sukker ikke et Landbrugsprodukt,
er Smør og Flæsk ikke Industriprodukter?
Men Forskel er der selvfølgelig mellem Landbru-
get og den egentlige Industri, og den kan maaske