Landbrugets Forhold til Industri og Handel
Foredrag ved møde i Københavns Industriforening. Særtryk af "Dansk Landbrug"
Forfatter: S.C.A. Tuxen
År: 1912
Forlag: "Dansk Landbrug"s Trykkeri, Aarhus
Sider: 23
UDK: 631 Tux Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000281
Emne: Særtryk af "Dansk Landbrug"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
hidtil, vil det være saa meget heldigere. Den vil f. Eks.
ikke, som Mac Kinley Billen gjorde det, standse vor
Afsætning af Hvidkaal med en Told af 11 Øre pr.
Hoved, senere nedsat til 8 Øre, der nu hindrer os i
at føre denne Vare ind i Amerika, medens en Del
gaar til Rusland og andet Steds hen.
At Landbruget endnu har fuldt op af Udviklingsmu-
ligheder, udelukker jo imidlertid ikke, at det 20. Aar-
hundrede i stigende Grad kan blive den opfindsomme
Industris og den vidtskuende Handels. Der gives os
jo, snart sagt, daglig nye Vidnesbyrd, som peger paa,
hvad der kan naas i den Retning, mit Hoved er fuldt
deraf, men De kender dem jo alle, saa jeg vil kun
bede om Lov til i al Beskedenhed at udtale en Land-
økonoms Bifald, Hyldest og ikke smaa Forventninger
i den Anledning! — Men derved kan Landbrugets
Opgave ogsaa lidt efter lidt, lige som det før er sket
i Belgien, England, Tyskland og andre Steder, redu-
ceres til den mere beskedne, men ventelig ogsaa
mere lønnende, at dække det velforsynede Bord for
disse hjemlige Virksomheder. Der er maaske endnu
langt frem i saa Henseende; men Vejen er vist af
Sukkerindustrien, der maa antages at have mindsket
vor Landbrugs-Eksport med mange Millioner, og den
Tid kan altsaa komme, da Byernes Forbrug tvinger
vor Landbrugsudførsel ned paa lignende Maade, som
Staldenes Beboere i vort Husdyrbrug gjorde det over-
for Kornudførselen i 1870erne. Men nogen lille Op-
gave bliver det ikke; thi her er jo Tale om en
Værdi af ca. 383 Millioner Kroner, der da aarlig
skal fortæres herhjemme mere end hidtil. — Men naar
man efterhaanden frem dertil, bliver det Industriens
Ungdom, der i Fremtidens Eksportlister skal hente
den Begejstring, der nu menes at besjæle Landbo-
ungdommen. Kan den saa taale at undvære denne
Stimulans? Aa, jeg tror det. Det vedbliver dog at
være Landmandens Værksted, der har de smukke
Vægdekorationer i Bakkerne og Skoven, den blaa
Himmel og den bølgende Strand, og det er ham,
der i den friske Luft arbejder til Akkompagnement
af Lærke og Due, Drossel og Stær!
Men vi skal jo i hvert Fald bort fra den Overtro,
at vort Land skulde mangle Vilkaar for at blive et
endog udmærket Industriland. Ikke blot for de egent-