Landbrugets Forhold til Industri og Handel
Foredrag ved møde i Københavns Industriforening. Særtryk af "Dansk Landbrug"
Forfatter: S.C.A. Tuxen
År: 1912
Forlag: "Dansk Landbrug"s Trykkeri, Aarhus
Sider: 23
UDK: 631 Tux Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000281
Emne: Særtryk af "Dansk Landbrug"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
at erkende Muligheden af noget saadant, kunde med
Rette kaldes at være hildet i fikse Ideer, og lidt har
Tiden da vel ogsaa rokket ved disse.
Jeg tillod mig nylig at pege paa Roesukkerindu-
strien og kan vel som noget sideordnet nævne Ind-
retningen af Københavns Frihavn som Foretagender,
henholdsvis fra Industriens og Handelens Side, der
er vel egnede hertil. Fra Landbrugets Side set, er
det jo Industrien, der skaber os et Marked, og Han-
delen, der finder det for os; men hidtil har det mere
været den engelske og tyske Industri end den hjem-
lige, der har skabt Marked for danske Landbrugs-
produkter, og det er dér, at vor Handel hidtil saa
udmærket har fundet det. — Derfor har vi i saa høj
Grad maattet interessere os for Eksporten og i dens
Stigen og Fald set et Maal for vort Arbejdes Værdi,
og da det vedblev fortrinsvis at være Salg af Land-
brugets Produkter, der gav vort Land Evne til at
skaffe sig den stigende Kulturs stigende Fornøden-
heder, saa vi vel heller ikke helt med Urette en.
væsentlig Betingelse for Landets økonomiske Blom-
string i vort eget Erhvervs gode Trivsel. Men Troen
paa, at det kan blive endog helt anderledes, den
mangler vi ikke — bør i hvert Fald i vor egen vel
forstaaede Interesse ikke mangle den.
Det maa dog være mig tilladt her at indskyde,
at vi endnu i Landbruget finder Grænserne for Pro-
duktionens Udvikling langt fra at være naaede. Dertil
er vi endnu langt fra dygtige nok. Selv de bedste vil
erkende, at de har meget tilbage at naa, og der er
dog et langt Spring derfra til det, der er det almindelige,
baade naar det gælder Mængden, der avles, Godheden
af det, der frembringes, og Billigheden, det vil sige,
det gunstigste Forhold mellem Udbytte og Omkost-
ninger. Jeg behøver saa endda ikke at nævne, at der
ogsaa i Landbruget gives Frembringelser saa foræd-
lede, at Jordens Værdi og Arbejdets Pris bliver helt
underordnede Faktorer; vi har kun endnu for lidt
deraf, og endnu er vi ogsaa langt fra den havemæs-
sige Benyttelse af Jorden, om hvilken Professor
Bruun ved Landbohøjskolen nylig udtalte, at kan
Handelstanden skaffe os Kunder, vil vi være i Stand
til at producere Varer derfra til en stærkt forøget
Eksport, og — vil jeg gerne tilføje, — kan den hjem-
lige Industri blive en stærkere Aftager deraf end