Landbrugets Forhold til Industri og Handel
Foredrag ved møde i Københavns Industriforening. Særtryk af "Dansk Landbrug"

Forfatter: S.C.A. Tuxen

År: 1912

Forlag: "Dansk Landbrug"s Trykkeri, Aarhus

Sider: 23

UDK: 631 Tux Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000281

Emne: Særtryk af "Dansk Landbrug"

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 26 Forrige Næste
18 at erkende Muligheden af noget saadant, kunde med Rette kaldes at være hildet i fikse Ideer, og lidt har Tiden da vel ogsaa rokket ved disse. Jeg tillod mig nylig at pege paa Roesukkerindu- strien og kan vel som noget sideordnet nævne Ind- retningen af Københavns Frihavn som Foretagender, henholdsvis fra Industriens og Handelens Side, der er vel egnede hertil. Fra Landbrugets Side set, er det jo Industrien, der skaber os et Marked, og Han- delen, der finder det for os; men hidtil har det mere været den engelske og tyske Industri end den hjem- lige, der har skabt Marked for danske Landbrugs- produkter, og det er dér, at vor Handel hidtil saa udmærket har fundet det. — Derfor har vi i saa høj Grad maattet interessere os for Eksporten og i dens Stigen og Fald set et Maal for vort Arbejdes Værdi, og da det vedblev fortrinsvis at være Salg af Land- brugets Produkter, der gav vort Land Evne til at skaffe sig den stigende Kulturs stigende Fornøden- heder, saa vi vel heller ikke helt med Urette en. væsentlig Betingelse for Landets økonomiske Blom- string i vort eget Erhvervs gode Trivsel. Men Troen paa, at det kan blive endog helt anderledes, den mangler vi ikke — bør i hvert Fald i vor egen vel forstaaede Interesse ikke mangle den. Det maa dog være mig tilladt her at indskyde, at vi endnu i Landbruget finder Grænserne for Pro- duktionens Udvikling langt fra at være naaede. Dertil er vi endnu langt fra dygtige nok. Selv de bedste vil erkende, at de har meget tilbage at naa, og der er dog et langt Spring derfra til det, der er det almindelige, baade naar det gælder Mængden, der avles, Godheden af det, der frembringes, og Billigheden, det vil sige, det gunstigste Forhold mellem Udbytte og Omkost- ninger. Jeg behøver saa endda ikke at nævne, at der ogsaa i Landbruget gives Frembringelser saa foræd- lede, at Jordens Værdi og Arbejdets Pris bliver helt underordnede Faktorer; vi har kun endnu for lidt deraf, og endnu er vi ogsaa langt fra den havemæs- sige Benyttelse af Jorden, om hvilken Professor Bruun ved Landbohøjskolen nylig udtalte, at kan Handelstanden skaffe os Kunder, vil vi være i Stand til at producere Varer derfra til en stærkt forøget Eksport, og — vil jeg gerne tilføje, — kan den hjem- lige Industri blive en stærkere Aftager deraf end