Ørets Pleje
I syg og sund tilstand
Forfatter: A. C. Grønbech
År: 1889
Forlag: Lybecker & Meyers Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 127
UDK: 612.85
Med 5 træsnit
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12 Lyden.
Forat Lydsvingningerne skulle opfattes som
Toner, maa de følge paa hinanden med en vis
regelmæssig Hastighed, og jo hastigere de følge
paa hinanden, jo flere Svingninger et Legeme
gjør i et Sekund, desto højere (ikke stærkere)
bliver Tonen. For at give en Forestilling om
den Hastighed, hvormed Lydsvingningerne følge
paa hinanden i forskjellige Toner, ville vi nævne, at
den for de i Musikken almindeligt anvendte Toner
ligger mellem 32 Svingninger i Sekundet (de laveste
Toner) og 4000 (de høje), men Øret er i Stand til at
opfatte Toner, dannede ved indtil 49000 Sving-
ninger i Sekundet; det er dog ikke alle Øren,
der ere i Stand til at opfatte de laveste eller
de højeste af disse Toner, Og Faarekyllingens
Tone f. Ex. som er meget høj, kan vel
høres af de fleste men ingenlunde af alle —
uden at vi derfor ville kalde disse Mennesker
tunghøre. Ogsaa blandt de Tunghøre finde vi
udprægede Forskelligheder med Hensyn til Mod-
tageligheden for Toner af forskjellig Lydsvingnings-
hastighed; vi finde »lavhørende«, som høre de
lave Toner men ikke de høje med mange Sving-
ninger i Sekundet, og omvendt »højhørende«,
som opfatte de høje Toner men ere døve overfor
de lave, som f. Ex høre Fuglesang tydeligt men
ikke høre en Kos Brøl lige ved Siden af dem,
eller som kunne opfatte en høj Kvindestemmes