Ørets Pleje
I syg og sund tilstand

12 Lyden. Forat Lydsvingningerne skulle opfattes som Toner, maa de følge paa hinanden med en vis regelmæssig Hastighed, og jo hastigere de følge paa hinanden, jo flere Svingninger et Legeme gjør i et Sekund, desto højere (ikke stærkere) bliver Tonen. For at give en Forestilling om den Hastighed, hvormed Lydsvingningerne følge paa hinanden i forskjellige Toner, ville vi nævne, at den for de i Musikken almindeligt anvendte Toner ligger mellem 32 Svingninger i Sekundet (de laveste Toner) og 4000 (de høje), men Øret er i Stand til at opfatte Toner, dannede ved indtil 49000 Sving- ninger i Sekundet; det er dog ikke alle Øren, der ere i Stand til at opfatte de laveste eller de højeste af disse Toner, Og Faarekyllingens Tone f. Ex. som er meget høj, kan vel høres af de fleste men ingenlunde af alle — uden at vi derfor ville kalde disse Mennesker tunghøre. Ogsaa blandt de Tunghøre finde vi udprægede Forskelligheder med Hensyn til Mod- tageligheden for Toner af forskjellig Lydsvingnings- hastighed; vi finde »lavhørende«, som høre de lave Toner men ikke de høje med mange Sving- ninger i Sekundet, og omvendt »højhørende«, som opfatte de høje Toner men ere døve overfor de lave, som f. Ex høre Fuglesang tydeligt men ikke høre en Kos Brøl lige ved Siden af dem, eller som kunne opfatte en høj Kvindestemmes