Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler

110 O. B. Bøggild. skraveret, bestaar overvejende af snehvid Kryolit, der danner ligesom en tæt Sammenhobning af ganske smaa Krystaller, der i Reglen kun er en Brøkdel af en Millimeter i Gennemsnit; de er alle parallelt (eller dog omtrent parallelt) orienterede, hvorfor ogsaa alle Hoved- Haderne spejler paa een Gang, om de end i Goniometeret giver liere nærliggende Reflekser. Hele denne Kryolitmasse er ofte niere eller mindre gennemtræng! af Kryolitionit, der, som man kan se af Spalt- ningsfladerne, overalt synes at være i krystallografisk Forbindelse med Hovedmassen af dette Mineral; det er dog meget svært i det enkelle al erkende Tilstedeværelsen af Kryolitionit, da den i Lys- brydnings- og andre Forhold meget ligner Kryolit; i Tyndsnit er Forholdet om muligt endnu værre, da den fuldstændig enkeltbrydende Kryolitionit ligner den svagt dobbeltbrydende Kryolit overordentlig meget. Det synes, al enkelte Partier af Kryoliten, der ligger fjærnere fra Kryolitionitens Hovedmasse, er fuldstændig fri for dette Mineral. Endvidere lindes der i enkel le Partier af denne Kryolitmasse en Del Kiolitkrystaller, der ikke staar i nogen indbyrdes krystallografisk Sammenhæng. Den her beskrevne porøse Kryolitmasse er paa liere Steder gen- nemsat af uregelmæssig formede, ganglignende Masser af kompakt Kryolit og Kryolitionit, der her er skarpt adskilte fra hinanden. Kryoliten, der paa Fig. 1 er lodret skraveret, er af mørkegraa Farve og ligner fuldstændig den velkendte mørke Kryolit fra Ivigtut; den synes at være fuldstændig fri for Kryolitionit. Delle Mineral, der i Figuren er vandret skraveret, er ogsaa paa mange Steder fuldstændig rent, paa andre gennem vokset med Kryolit i fin, skriftgranitisk Sam- menvoksning. Kryolitionitens almindelige Udseende skal senere be- skrives nærmere. De Kryolitkrystoller, der sidder i den porøse Kryolitmasse, er som Regel overordentlig smaa (ca. 0,1 mm) og egner sig derfor ikke ti] Undersøgelse paa Goniometeret; nogle faa er dog noget større (indtil 1 mm). De er alle ganske klare og gennemsigtige og forsynede med veludviklede Flader. I Almindelighed findes kun de hos Mine- ralet almindeligste Former, nemlig overvejende /7j{110) og c { 001), mindre dominerende v { 101 }, k {101 } og r{ 011 }, altsaa som Helhed en Tærningform med smaa Oktaederflader. Den nysomtalte mørke Kryolit viser i Tyndsnit en Struktur, der ikke i nogensomhelst Retning er forskellig fra den, den almindelige, grønlandske, kornede Kryolit er i Besiddelse af, og der kan i den paavises de samme Tvillinglove, som jeg har beskrevet i den fore- gaaende Afhandling. Efter at ovenstaaende var skrevet har jeg ved overordentlig Vel- vilje fra Dr. G. Flink’s Side faaet hele Riksmuseet i Stockholms