Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler
Forfatter: O.B. Bøgild, O.B. Bøgild
År: 1912
Forlag: BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI
Sted: KØBENHAVN
Sider: 129
UDK: 549.1 T.B. Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000150
Emne: SÆRTRYK AF «MEDDELELSER OM GRØNLAND- L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler.
Ill
Materiale af uralsk „Kiolit“ til Laans til Undersøgelse. Del viser sig
i det væsentlige at være bygget som det nylig beskrevne Stykke.
Alle de stockholmske Stykker er i Hovedsagen opbyggede af eet
(polysyntetisk) Kryolit- og eet Kryolitionitindivid, der er voksede
igennem hinanden paa den mest komplicerede Maade. Dog er der i
Enkelthederne en ret stor Forskel; del største af Stykkerne (indtil
15 cm i Diameter), som allerede omtales af Nordenskiöld \ indeholder
de samme Bestanddele, som er afbildede paa Fig. 1, nemlig mørk,
kompakt Kryolit, livid, porøs Kry oli l og Kry oliti onit; af Kiolit lindes
overordentlig lidi. Alle de mindre Stykker indeholder ikke den
mørke Kryolit, men Blandingen af den porøse Kryolit og Kryolitioniten
er meget tæt spækket med Kiolitkrystaller, der, som sædvanlig i det
uralske Materiale, er uden krystallografisk Forbindelse med hinanden.
Det af Nordenskiöld omtalte livide, kaolinlignende Mineral, der findes
paa det store Stykke, og som formenes at være Gearksutit, viser sig
i Følge sine fysiske Egenskaber utvivlsomt at maatte henføres til (letle
Mineral.
Væsentlig anderledes end den hidtil beskrevne uralske Kryolit
forholder en saadan sig, der lindes paa et andel Stykke i Museet i
København. Den findes ogsaa her som et enkeil polysyntetisk Indi-
vid, der sidder indeklemt i den sædvanlige, løst sammenhobede
Masse af Kiolitkrystaller; dog grænser den ogsaa paa den ene Side
til en større Kvartskrystal og et med denne sammenvokset Thomse-
nolitindivid, som senere skal beskrives nærmere. Kryoliten, hvis
største Udstrækning er omtrent 4 cm, er i Midten kompakt med kun
faa Kiolitkrystaller indesluttede; udadtil bliver den stærkt porøs og
er blandet med større Mængder Kiolit, saa at der ikke findes nogen
bestemt Grænse mellem de to Mineraler. Kioliten optræder her, lige-
som i del foregaaende Stykke, i isolerede Krystaller, der ikke er i
krystallografisk Forbindelse med hinanden. Paa de Steder, hvor
Kryoliten grænser til Hulrum, er dens Overflade ret uregelmæssig
uden udviklede Krystalflader, og det ser nærmest ud til, at Kryoliten
har været Genstand for Opløsning; da den tilgrænsende Kiolit imid-
lertid optræder med meget fuldkomne Krystalflader, nødes man til at
antage, at dette Mineral er dannet, efter at Kryoliten var opløst.
Den her behandlede Kryolit er af hvidlig eller svagt rødlig Farve
og i Besiddelse af en usædvanlig kraftig, tilsyneladende Spaltelighed
i een Retning, ledsaget af en stærk Perlemorglans. I Tyndsnit viser
Kryoliten sig at være opbygget paa en højst ejendommelig Maade,
idet den kun indeholder eet eneste Lanielsystem, med to regelmæssigt
afvekslende Individer, saaledes som det kan ses paa Figur 3, Tavle III;
Strukturen ligner altsaa fuldstændig almindelig Plagioklasstribning.
1 Geol. Foren. Förh. Stockholm. 8, 1886, S. 175.