Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler

Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler. Ill Materiale af uralsk „Kiolit“ til Laans til Undersøgelse. Del viser sig i det væsentlige at være bygget som det nylig beskrevne Stykke. Alle de stockholmske Stykker er i Hovedsagen opbyggede af eet (polysyntetisk) Kryolit- og eet Kryolitionitindivid, der er voksede igennem hinanden paa den mest komplicerede Maade. Dog er der i Enkelthederne en ret stor Forskel; del største af Stykkerne (indtil 15 cm i Diameter), som allerede omtales af Nordenskiöld \ indeholder de samme Bestanddele, som er afbildede paa Fig. 1, nemlig mørk, kompakt Kryolit, livid, porøs Kry oli l og Kry oliti onit; af Kiolit lindes overordentlig lidi. Alle de mindre Stykker indeholder ikke den mørke Kryolit, men Blandingen af den porøse Kryolit og Kryolitioniten er meget tæt spækket med Kiolitkrystaller, der, som sædvanlig i det uralske Materiale, er uden krystallografisk Forbindelse med hinanden. Det af Nordenskiöld omtalte livide, kaolinlignende Mineral, der findes paa det store Stykke, og som formenes at være Gearksutit, viser sig i Følge sine fysiske Egenskaber utvivlsomt at maatte henføres til (letle Mineral. Væsentlig anderledes end den hidtil beskrevne uralske Kryolit forholder en saadan sig, der lindes paa et andel Stykke i Museet i København. Den findes ogsaa her som et enkeil polysyntetisk Indi- vid, der sidder indeklemt i den sædvanlige, løst sammenhobede Masse af Kiolitkrystaller; dog grænser den ogsaa paa den ene Side til en større Kvartskrystal og et med denne sammenvokset Thomse- nolitindivid, som senere skal beskrives nærmere. Kryoliten, hvis største Udstrækning er omtrent 4 cm, er i Midten kompakt med kun faa Kiolitkrystaller indesluttede; udadtil bliver den stærkt porøs og er blandet med større Mængder Kiolit, saa at der ikke findes nogen bestemt Grænse mellem de to Mineraler. Kioliten optræder her, lige- som i del foregaaende Stykke, i isolerede Krystaller, der ikke er i krystallografisk Forbindelse med hinanden. Paa de Steder, hvor Kryoliten grænser til Hulrum, er dens Overflade ret uregelmæssig uden udviklede Krystalflader, og det ser nærmest ud til, at Kryoliten har været Genstand for Opløsning; da den tilgrænsende Kiolit imid- lertid optræder med meget fuldkomne Krystalflader, nødes man til at antage, at dette Mineral er dannet, efter at Kryoliten var opløst. Den her behandlede Kryolit er af hvidlig eller svagt rødlig Farve og i Besiddelse af en usædvanlig kraftig, tilsyneladende Spaltelighed i een Retning, ledsaget af en stærk Perlemorglans. I Tyndsnit viser Kryoliten sig at være opbygget paa en højst ejendommelig Maade, idet den kun indeholder eet eneste Lanielsystem, med to regelmæssigt afvekslende Individer, saaledes som det kan ses paa Figur 3, Tavle III; Strukturen ligner altsaa fuldstændig almindelig Plagioklasstribning. 1 Geol. Foren. Förh. Stockholm. 8, 1886, S. 175.