Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler

112 O. B. Bøggild. Del mærkeligste ved denne Kryolit er imidlertid, al den er udviklet som Tvillinger efter { 110 }, hvilken Lov ellers ikke kendes hos Mine- ralet; det er ve] nok den, der af Krenner og andre beskrives som den almindeligste, men, som jeg i min foregaaende Afhandling har paavist, synes den ikke at eksistere hos den grønlandske Kryolit, Det har som Følge deraf været mig særlig magtpaaliggende at kon- statere den i dette Tilfælde, og jeg har forfærdige! Snit i mange for- skellige Retninger, som alle viser det samme. Det, der er afbildet er parallelt med en Flade af { 110 } og en Undersøgelse med kon- vergent Lys viser, at de to Individer er fuldkomment symmetriske med hinanden. Det samme ses ogsaa meget tydeligt i Snit, der er omtent parallele med Lamellernes Retning; her viser disse sig som brede Baand med i høj Grad uskarpe Grænser, og det viser sig mi, at jo nærmere Snittet falder sammen med Lamelretningen, desto nær- mere udslukker de to Individer ogsaa Lyset paa een Gang, hvad der, som man kan tænke, ikke kan linde Sted, naar man har med Tvil- linger efter [110] at gøre. At den tilsyneladende Spaltelighed ude- lukkende skyldes Tvillingdannelsen, ses let paa Tyndsnittene, hvor der ikke findes Spor af Sprækker undtagen ved Grænserne mellem Lamellerne. At denne Tvillingdannelse er sekundær, synes at frem- gaa af dens overordentlige Regelmæssighed; nogen speciel Grund til, at den er fremkommen her og ikke i andre kendte Tilfælde, er det mig umuligt at finde. Kiolit. Mens den uralske Kiolit ikke frembyder noget væsentlig nyt ud- over Forekomsten af de med den sammenvoksede Mineraler, Kryolit, Kryolitionit og Thomsenolit, som behandles hvert paa sil Sted, er der af den grønlandske i den nyeste Tid fremkommet et særlig pragtfuldt Materiale, som skal beskrives her tilligemed de af Dampkedlernes Fødevand afsatte Krystaller. 1, Den naturlige Kiolit (Arksutiten). Da Professor Ussing i 1908 var i Ivigtut, fik han af Direktør Engelhardt overrakt nogle store Stykker af et Mineral, som denne selv havde fundet, og som i Først- ningen nærmest antoges for at være et nyt Mineral. Ved nærniere Undersøgelse viste det sig dog at være Kiolit, men i en hidtil ukendt Form, bestaaende af meget store Individer. For den store Interesse lor Videnskaben og Velvilje overfor Museet, som Hr. Engelhardt ved denne og flere andre Lejligheder har udvist, maa jeg her udtrykke Museets dybtfølte Taknemmelighed. Den nye Form lor Kiolit bestaar som nævnt af meget store Indi- vider af indtil 16 cm’s Diameter og er derved meget paafaldende for- skellig fra de lidligere kendte Former af Mineralet, der enten er fm-