Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler
Forfatter: O.B. Bøgild, O.B. Bøgild
År: 1912
Forlag: BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI
Sted: KØBENHAVN
Sider: 129
UDK: 549.1 T.B. Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000150
Emne: SÆRTRYK AF «MEDDELELSER OM GRØNLAND- L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
O. B. Bøggild.
Del mærkeligste ved denne Kryolit er imidlertid, al den er udviklet
som Tvillinger efter { 110 }, hvilken Lov ellers ikke kendes hos Mine-
ralet; det er ve] nok den, der af Krenner og andre beskrives som
den almindeligste, men, som jeg i min foregaaende Afhandling har
paavist, synes den ikke at eksistere hos den grønlandske Kryolit,
Det har som Følge deraf været mig særlig magtpaaliggende at kon-
statere den i dette Tilfælde, og jeg har forfærdige! Snit i mange for-
skellige Retninger, som alle viser det samme. Det, der er afbildet
er parallelt med en Flade af { 110 } og en Undersøgelse med kon-
vergent Lys viser, at de to Individer er fuldkomment symmetriske
med hinanden. Det samme ses ogsaa meget tydeligt i Snit, der er
omtent parallele med Lamellernes Retning; her viser disse sig som
brede Baand med i høj Grad uskarpe Grænser, og det viser sig mi,
at jo nærmere Snittet falder sammen med Lamelretningen, desto nær-
mere udslukker de to Individer ogsaa Lyset paa een Gang, hvad der,
som man kan tænke, ikke kan linde Sted, naar man har med Tvil-
linger efter [110] at gøre. At den tilsyneladende Spaltelighed ude-
lukkende skyldes Tvillingdannelsen, ses let paa Tyndsnittene, hvor
der ikke findes Spor af Sprækker undtagen ved Grænserne mellem
Lamellerne. At denne Tvillingdannelse er sekundær, synes at frem-
gaa af dens overordentlige Regelmæssighed; nogen speciel Grund til,
at den er fremkommen her og ikke i andre kendte Tilfælde, er det
mig umuligt at finde.
Kiolit.
Mens den uralske Kiolit ikke frembyder noget væsentlig nyt ud-
over Forekomsten af de med den sammenvoksede Mineraler, Kryolit,
Kryolitionit og Thomsenolit, som behandles hvert paa sil Sted, er der
af den grønlandske i den nyeste Tid fremkommet et særlig pragtfuldt
Materiale, som skal beskrives her tilligemed de af Dampkedlernes
Fødevand afsatte Krystaller.
1, Den naturlige Kiolit (Arksutiten). Da Professor Ussing i 1908
var i Ivigtut, fik han af Direktør Engelhardt overrakt nogle store
Stykker af et Mineral, som denne selv havde fundet, og som i Først-
ningen nærmest antoges for at være et nyt Mineral. Ved nærniere
Undersøgelse viste det sig dog at være Kiolit, men i en hidtil ukendt
Form, bestaaende af meget store Individer. For den store Interesse
lor Videnskaben og Velvilje overfor Museet, som Hr. Engelhardt ved
denne og flere andre Lejligheder har udvist, maa jeg her udtrykke
Museets dybtfølte Taknemmelighed.
Den nye Form lor Kiolit bestaar som nævnt af meget store Indi-
vider af indtil 16 cm’s Diameter og er derved meget paafaldende for-
skellig fra de lidligere kendte Former af Mineralet, der enten er fm-