Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler

Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler. 113 kornede, eller udgøres af smaa Krystaller af 1—2 mm’s Gennemsnit. Krystalbegrænsning er ikke fundet. Kioliten grænser udadtil mod Kryolit, og Grænsen er ret ejendommelig, som det kan ses paa Tvl. Ill, Fig. 4. Her er det lyse, stærkt dobbeltbrydende, Kiolit, mens det mørkere med Tvillinglamellerne er Kryolit. Kiolitens Hovedmasse findes nederst til venstre som en sammenhængende Flade; men udenfor den ligger en Del mindre, isolerede Partier, der viser sig at udslukke paa samme Tid som Hovedmassen, altsaa være Dele af samme Indi- vid. Hvad enten nu de adskilte Partier kan være forbundne udenfor Snittets Plan eller, hvad det nærmest ser ud til, er helt isolerede, synes Strukturen at tyde paa, at der har fundet en stærk Resorption af Kioliten Sted; Kryoliten er vokset under samtidig Fortæring af den først dannede Kiolit Hvorfor Processen er forløbet saaledes, er det ikke muligt at sige; den maa i alt Fald have været ledsaget af en Udskillelse af Fluoralluminium. Ejendommeligt for Kioliten er, at den er overordentlig fri for fremmede Indblandinger. De forskellige Malme som Jærnspat, Zinkblende, Svovlkis m. m., der i saa stor Mængde optræder i Kryoliten, mangler aldeles i Kioliten, selv om de i øvrigt kan findes tæt ved Grænsen mod delle Mineral. Det er lige- ledes ret paafaldende, at denne Kiolit ikke ledsages af Flusspat, saa- ledes som det er Tilfældet med den almindelige, finkornede Kiolit (Ark sut il en). Kioliten er i Besiddelse af en kraftig Spaltelighed efter { 001 }, hvilken Flade er forsynel med en smuk Perlemorglans, svagere, men dog ret tydelig efter {111}. Spaltningsfladerne er kun daarlig egnede for Vinkelmaalinger, da de altid er stærkt buede, navnlig de efter \ 001 Ved Maalinger paa de bedste Stykker, jeg kunde linde, har jeg faaet Værdier af p for { 111 }, varierende fra 55° 7' til 56° 36', mens den for de uralske Krystallers Vedkommende angives til 55° 50'; dog er Overensstemmelsen tilstrækkelig god, til at man kan bruge den ved Bestemmelsen af Mineralet. Spaltelighedsskemaet, der iøvrigt fuldstændig stemmer med det af Krenner1 angivne, frembyder en teoretisk Vanskelighed; hvor der i det tetragonale System findes Spaltelighed efter en Pyramideflade, maa man nemlig antage, at Stof- let hører til den saakaldte „mode octaédral“; udregnes Netarealerne for de lo Flader, faas s2 { 001 } = 1,8428 og s2 { 101 } (hvilken Flade svarer til { 111 } hos Kioliten) — 1,4607. Man skulde altsaa vente sig størst Spaltelighed for Pyramidefladens Vedkommende; men dette strider afgjort mod Iagttagelserne. Endnu mere uklart bliver For- holdet, naar man tager Hensyn til den af andre Forfattere angivne Spaltelighed. Auerbach og Hermann2 angiver kun pyramidal Spalte- 1 Mat. u. naturw. Ber. aus Ung., 1, 1883, S. 22. 2 Verh. d. Russ. k. Miner. Gesell. St. Petersburg. 1851, S. 6.