Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler

Forfatter: O.B. Bøgild, O.B. Bøgild

År: 1912

Forlag: BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI

Sted: KØBENHAVN

Sider: 129

UDK: 549.1 T.B. Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000150

Emne: SÆRTRYK AF «MEDDELELSER OM GRØNLAND- L

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
114 O. B. Bøggild. lighed; hertil maa imidlertid bemærkes, at del er meget svært at frembringe Spaltningsflader paa disse ganske smaa Krystaller; jeg har ved Undersøgelser paa Goniometret af Brudflader ogsaa kunnet konstatere basisk Spallelighed, der oven i Købet giver nok saa gode Reflekser som den pyramidale. Nordenskiöld x, som mærkelig nok ikke synes at kende Krenner’s Undersøgelser, anfører tre paa hin- anden vinkelrette Spaltningsretninger, af hvilke den ene (den basiske) er tydeligere end de andre. Disse prismatiske Spaltningsretninger kan muligvis være tilsyneladende, fremkomne ved en tæt Kombina- tion af de pyramidale, muligvis kan de ogsaa skyldes et eller andel særligt Afsondringsfænomen. Jeg har selv i den storkornede Kiolit fundet visse Partier, der viser en saadan meget kraftig prismatisk Afsondring; i Goniometret giver denne dog Reflekser, der i Alminde- lighed afviger omtrent 10° Ira Prismefladens Plads. I og for sig er en prismatisk Spaltelighed overordentlig usandsynlig, idet s2 { 100 } (= Kiolitens {lio}) er 4,0000; som tredje sandsynligste Spaltningsret- ning skulde man derimod vente Prismet i anden Stilling { 100 }, hvis Netareal (s2 {110}) er 2,0000, men af en saadan Retning findes aldrig mindste Spor. Ligesom Kioliten makroskopisk er fuldstændig fri for Indblan- dinger af fremmede Mineraler, viser den sig ogsaa i Mikroskop som ganske ren og uden Indeslutninger. Den er, selv i centimetertykke Lag klar og gennemsigtig, for saa vidt den ikke er gennemsat af tynde Sprækker efter Spaltningsretningerne. Vægtfylden af den rene- ste Substans er bestemt li] 3,005, hvilket slemmer godt nok med den af Nordenskiöld for den finkornede Kiolit angivne, 2,994. Derimod afviger den stærkt for de for den uralske Kiolit fundne Værdier, som findes samlede hos v. Kokscharow, og varierer fra 2,621 til 2,900. Imidlertid har jeg foretaget en Bestemmelse af Vægtfylden af ganske rene, isolerede Krystaller fra Ural og fundet den til 2,995, saa at der i den Retning nu er fuldkommen Overensstemmelse mellem begge Forekomster. Da de naturlige Spaltningsflader som nævnt er meget lidt plane, har jeg bestemt Lysbrydningen i Totalreflektometer ved Hjælp af en kunstig sleben og poleret Flade og derved fundet følgende Værdier: co — 1,3486, £ = 1,3424. 2. Nydannede Kiolitkrystaller. Som tidligere omtalt, findes der sammen med den Kryolit, der er afsat af Kedlernes Fødevand, tillige en Mængde smaa Kiolitkrystaller. Størrelsen er indtil 3 mm; Farven er brunlig paa Grund af Indholdet af Jærnforbindelser. I Mikroskop 1 Geol. Foren. Förh. Stockholm, 8, 1886, S. 174.