Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler
Forfatter: O.B. Bøgild, O.B. Bøgild
År: 1912
Forlag: BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI
Sted: KØBENHAVN
Sider: 129
UDK: 549.1 T.B. Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000150
Emne: SÆRTRYK AF «MEDDELELSER OM GRØNLAND- L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler.
115
er Krystallerne ret gennemsigtige; dog indeslutter de en Del rustagtig
Substans. Formen er i det væsentlige den samme som hos de uralske
Krystaller; dog forekommer der aldrig Tvillinger. De almindeligste
Flader er { 001 } og { 111}; Basis er altid, ligesom i de uralske Kry-
staller, stærkt buet og giver intet ordentligt Refleks; Pyramidefladerne
er bedre udviklede, men dog langt fra plane, og vandret stribede ved
Kombination med andre Pyramider, hvis Symboler ikke let lader sig
bestemme med Sikkerhed; undertiden synes Grundpyramiden helt at
erstattes af disse. For( 111 } er der fundet Værdier af p, varierende
fra 54° 30' til 55° 55' (teor. 55° 50'); de tilgrænsende Pyramider kan
maaske henføres til Formen {334}, for hvilken p skal være 47° 51',
mens der er fundet Værdier, varierende fra 46° 48' til 47° 42', og til
>554}, hvis ^o-Værdi skal være 61° 30', mens der er fundet Værdier,
varierende fra 61° 31' lil 63° 15'. Endnu maa mærkes, al Prismet { 110}
undertiden findes udviklet som ganske smalle Flader.
Kryolitionit.
Om den grønlandske Kryolitionit, der har faaet en overordentlig
grundig Beskrivelse af Ussing1, har jeg ikke noget væsentlig nyt at
meddele. Det siden den Tid fremkomne Materiale viser dog et enkelt
Forhold, der er værdt at fremdrage. Der er nemlig fundet liere Kry-
staller af Kryolitionit, der sidder i den sorte Kryolit; disse forholder
sig i alle Retninger som de tidligere kendte Kryolitionitkrystaller; del
mærkelige er altsaa, at de ikke er Spor af mørkfarvede, hvorved de
kommer til al træde overordentlig kraftigt frem mod den sorte Bag-
grund, mens Kryolitioniten ellers ikke er let at afgrænse fra
Kryoliten.
Den uralske Kryolitionit, hvis Forekomstmaade er omtalt nærmere
i det foregaaende, synes efter det der sagte at maatte spille en ganske
væsentlig Rolle for Opbygningen af denne Forekomst, hvor dens Til-
stedeværelse ogsaa er langt bedre motiveret, end den er i Ivigtut.
Paa dette sidste Sted findes nemlig ingen andre Litiummineraler,
mens der sammen med de uralske Fluorider lindes ret store Mængder
af en litiumrig Glimmer. Individerne af den uralske Kryolitionit maa
være meget store, da der aldrig paa et enkelt Stykke findes udviklet
mere end eet Individ; paa det store Stykke fra Stockholm er delles
største Diameter 15 cm, men det er i høj Grad skeletagtig udviklet,
da det paa Overfladen af Stykket kun fremtræder som spredte,
uregelmæssig begrænsede Pletter. Da den omgivende Kryolit ogsaa
optræder som et enkelt, poly syn tetisk, Individ, kunde man formode,
at de to Mineraler skulde være sammenvoksede i en indbyrdes pa-
rallel Stilling, da de er ret iiærbeslægtede i Henseende lil Krystalform,
1 Overs. k. d. Vidensk. Selsk. Forli. 1904, Nr. 1.