Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler

Forfatter: O.B. Bøgild, O.B. Bøgild

År: 1912

Forlag: BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI

Sted: KØBENHAVN

Sider: 129

UDK: 549.1 T.B. Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000150

Emne: SÆRTRYK AF «MEDDELELSER OM GRØNLAND- L

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler. 115 er Krystallerne ret gennemsigtige; dog indeslutter de en Del rustagtig Substans. Formen er i det væsentlige den samme som hos de uralske Krystaller; dog forekommer der aldrig Tvillinger. De almindeligste Flader er { 001 } og { 111}; Basis er altid, ligesom i de uralske Kry- staller, stærkt buet og giver intet ordentligt Refleks; Pyramidefladerne er bedre udviklede, men dog langt fra plane, og vandret stribede ved Kombination med andre Pyramider, hvis Symboler ikke let lader sig bestemme med Sikkerhed; undertiden synes Grundpyramiden helt at erstattes af disse. For( 111 } er der fundet Værdier af p, varierende fra 54° 30' til 55° 55' (teor. 55° 50'); de tilgrænsende Pyramider kan maaske henføres til Formen {334}, for hvilken p skal være 47° 51', mens der er fundet Værdier, varierende fra 46° 48' til 47° 42', og til >554}, hvis ^o-Værdi skal være 61° 30', mens der er fundet Værdier, varierende fra 61° 31' lil 63° 15'. Endnu maa mærkes, al Prismet { 110} undertiden findes udviklet som ganske smalle Flader. Kryolitionit. Om den grønlandske Kryolitionit, der har faaet en overordentlig grundig Beskrivelse af Ussing1, har jeg ikke noget væsentlig nyt at meddele. Det siden den Tid fremkomne Materiale viser dog et enkelt Forhold, der er værdt at fremdrage. Der er nemlig fundet liere Kry- staller af Kryolitionit, der sidder i den sorte Kryolit; disse forholder sig i alle Retninger som de tidligere kendte Kryolitionitkrystaller; del mærkelige er altsaa, at de ikke er Spor af mørkfarvede, hvorved de kommer til al træde overordentlig kraftigt frem mod den sorte Bag- grund, mens Kryolitioniten ellers ikke er let at afgrænse fra Kryoliten. Den uralske Kryolitionit, hvis Forekomstmaade er omtalt nærmere i det foregaaende, synes efter det der sagte at maatte spille en ganske væsentlig Rolle for Opbygningen af denne Forekomst, hvor dens Til- stedeværelse ogsaa er langt bedre motiveret, end den er i Ivigtut. Paa dette sidste Sted findes nemlig ingen andre Litiummineraler, mens der sammen med de uralske Fluorider lindes ret store Mængder af en litiumrig Glimmer. Individerne af den uralske Kryolitionit maa være meget store, da der aldrig paa et enkelt Stykke findes udviklet mere end eet Individ; paa det store Stykke fra Stockholm er delles største Diameter 15 cm, men det er i høj Grad skeletagtig udviklet, da det paa Overfladen af Stykket kun fremtræder som spredte, uregelmæssig begrænsede Pletter. Da den omgivende Kryolit ogsaa optræder som et enkelt, poly syn tetisk, Individ, kunde man formode, at de to Mineraler skulde være sammenvoksede i en indbyrdes pa- rallel Stilling, da de er ret iiærbeslægtede i Henseende lil Krystalform, 1 Overs. k. d. Vidensk. Selsk. Forli. 1904, Nr. 1.