Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler

116 O. B. Bøggild. idel Kryoliten ved højere Temperatur ogsaa er regulær. Dette viser sig dog ikke at være Tilfældet; opstilles et Stykke af de sammen- voksede Mineraler paa Goniometret, saaledes at en af Kryolitens Hovedflader (enten { 110 } eller {001} er polarstillet, og Værdierne af <p regnes ud fra en anden af disse, faar Kryolitionitens Spaltnings- Hader fuldkomment uregelmæssige Værdier. I Habitus afviger den uralske Kryolitionit stærkt fra den grøn- landske ; mens denne er farveløs, klar og gennemsigtig, er den uralske graalig hvid og kun i ringe Grad gennemsigtig, hvad der under Mi- kroskop viser sig at hidrøre fra en stor Mængde indesluttede, lang- strakte, ganske smaa Luftblærer. Spalteligheden er mest fremtrædende hos det uralske Mineral. At de to Mineraler er identiske, liar jeg vist ved følgende Bestemmelser: Litiumreaktionen er nøjagtig saa stærk som i det grønlandske Mineral; Vægtfylden af de reneste Brud- stykker er bestemt til 2,774 (for den grønlandske 2,777—2,778); Lys- brydningen er bestemt i Totalreflektonieter yy\ Vx Paa en sleben og poleret Plade ti] 1,3393 (for d \ \ ^\ den grønlandske 1,3395) for gult Lys. '■ / ^aa en^e^e Steder i den porøse Kryolit- //. \ \ y7'-r. y n . masse er der fundet Krystaller af Kryolitioni- \ / d ten- er niøget smaa, højst 1is mm i Dia- ' / yy meter, men smukt udviklede og begrænsede ^^\^yy af Rombedodekaedret d { 110 } og Ikositetrae- Hk z/7 11 0, som v^st Paa Fig- Fladerne giver ret skarpe Reflekser paa Goniometret. Fig. 2. Kryolitionit. Ural. Denne Krystalform er i god Overensstemmelse med, hvad man kunde vente efter Mineralets udprægede rombedodekaedriske Spaltelighed; ejendommeligt er det, at de Krystaller, der fremkommer ved Inddampning af en vandig Opløsning, udelukkende er begrænsede af Tærningflader, saaledes som Ussing har paavist. Thomsenolit og Paknolit. Angaaende disse Mineraler har jeg ikke noget væsentligt at løje til den Beskrivelse, som er givet af Krenner o. a. De er begge i Krystalform og i de fleste andre Henseender meget lidet varierende, selv om navnlig Thomsenoliten optræder under noget forskellige For- hold i de forskellige Tilfælde. Den af Krenner angivne Regel, at Thomsenoliten altid er tidligere dannet end Paknoliten, har jeg ogsaa funden at gælde absolut i alle de typiske Forekomster af disse Mine- raler, men desuden har jeg fundet to forskellige Typer af regelmæs- sige Sammenvoksninger mellem de to Mineraler, i hvilke Thomsen- oliten afgjort er den yngste af Bestanddelene; disse ejendommelige