Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler

Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler. 117 Dannelser skal nærmere beskrives i del følgende. Her skal endnu kun anføres nogle Bestemmelser, jeg har foretaget af Vægtfylden og Lysbrydningsforholdene. Thomsenolitens Vægtfylde er af Groth1 bestemt til 2.979; for Paknoliten foreligger der kun ældre Bestemmelser, der endog for en Del hidrører fra den Tid, da man ikke kendte de to Mineraler fra hinanden; Værdierne varierer fra 2,92—3,00. Efter Bestemmelse i Thoulet’s Vædske paa det fuldkomneste Materiale, det var muligt at skaffe til Veje, har jeg fundet for: Thomsenolit .... Vgtf. 2,982, Paknolit......... — 2,976. Altsaa er de to Mineraler meget overensstemmende indbyrdes, og det har kun været muligt al konstatere Forskellen ved Anven- delse af Krystaller, der var fri for ethvert Spor af Luft. Paknolitens Vægtfylde er næsten fuldkomment identisk med Kryolitens, der i Følge en Bestemmelse af Ussing2, der sikkert maa antages for at være den bedste af alle foreliggende, er 2,977. Thomsenolitens Lysbrydning er bestemt paa Totalreflektometer ved Hjælp af en naturlig Spaltningsflade; disse er vel oftest meget lidt plane; men ved længere Søgning lykkedes det mig dog at finde en, der spejlede Lyset fuldkomment. Følgende Værdier er fundne: a = 1,4072, ß = 1,4136, Y = 1,4150, heraf: 2 V = 49° 56', 2E = 73° 16', hvilken Værdi af Krenner er bestemt til 69° 36'. For Paknolitens Vedkommende har det ikke været mig muligt at finde en tilstrække- lig stor og blank Flade til Bestemmelse i Totalreflektometret; den konstante Tvillingdannelse bidrager ogsaa i høj Grad til at forringe Fladernes Anvendelighed. Jeg maa her nøjes med at konstatere, at det ved Bestemmelser i Thoulets Vædske ikke har været muligt at opdage nogen Forskel mellem Paknolitens og Thomsenolitens gen- nemsnitlige Brydningsindices. Dobbeltbrydningen synes ogsaa paa det nærmeste at være ens hos de to Mineraler. Sammenvoksning af Thomsenolit og Paknolit. 1. Type. Denne, der er karakteriseret ved, at Thomsenolitkrystallerne er fastvoksede til Paknoliten med deres Basis, forekommer i de samme Stykker som de almindelige Thomsenolitkrystaller og paa en saadan Maade, at Væggen i Hulrummet i en Udstrækning af nogle faa Centimeter ude- 1 Chem. Kryst. 1, 1906, S. 461. 2 Sur la Cryolithionite etc. Overs. k. d. Vid. Selsk. Forh. 1904, Nr. 1, S. 5.