Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler

118 O. B. Bøggild. lukkende er beklædt med Sammenvoksningskrystallerne, mens den udenfor dette Omraade beklædes med Thomsenolit, der paa almindelig Vis kan være ledsaget af mindre Mængder Ralstonit eller Paknolit. De smukke, korsformede Komplexer er afbildede i Fig. 3; de er i Naturen ofte ret regelmæssig udviklede; dog kan i nogle Tilfælde Thomsenolitbeklædningen være mindre tæt og indskrænke sig til enkelte mere isolerede, spidse Krystaller. Kompleksernes Længde kan være indtil 12 mm, Bredden 7 mm; i Almindelighed er de dog en Del mindre. Mængdeforholdet mellem de to Mineraler kan variere en Del; mens, som ovenfor nævnt, Paknoliten undertiden er langt dominerende, reduceres (len Fig. 3. Sammenvoksning af Thom- senolit og Paknolit. 1. Type. Ivigtut. i andre Tilfælde til et Minimum, saa at den slet ikke rager frem udvendig. Om den nogen Sinde kan mangle i det Indre, er dog ret tvivlsomt, da det, saa vidt man kan se, er Paknolitens Prismevin- kel, der bestemmer Stillingen af Thom- senolitkrystallerne. Ved Maalinger har jeg fundet, at Thomsenolitens Basis’er i de forskellige Fløje meget nær ligger i samme Zone, og at den indbyrdes Vin- kel mellem dem svarer ret nøje til Paknolitens Prismevinkel (98° 40'), selv om (ler nok kan være Afvigelser paa indtil et Par Grader. Denne Beliggenhed af Thomsenolitkrystallerne gør det imid- lertid højst usandsynligt, al der kan foreligge nogen Tvillingdannelse, da de Pyramider, der i saa Fald skulde være Tvillingflader, maatte faa et ret kompli- ceret Symbol. Desuden vilde ogsaa Fore- komsten af en Paknolitkrystal midt i et Tvillingkomplex være ganske umotiveret. Paknoliten er begrænset af de sædvanlige Flader og p{ Hl }; den er altid Tvilling efter { 100 }, hvad dog ikke er synligt paa Figuren. Thomsenoliten er begrænset af c {001}, r{221}, s {331} og dog er Pyramide- og Prismefladerne som oftest svære at bestemme, da de, som sædvanlig hos Mineralet, danner en stærkt stribet Overflade, der i Goniometret giver en sam- menhængende Række Reflekser. Karakteristisk er det, at de lodrette Flader af q, r og s altid vender, som vist paa Figuren, nemlig hen- imod den Retning, hvor Paknolitens spidse Kanter findes, og dette bekræfter sig ogsaa ved Tyndsnittene. De vandrette Flader af de nævnte Pyramider vender oftest opad; men det modsatte finder ogsaa