Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler

Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler. 11$> Fig. 4. Sammenvoksning af Thomsenolit og Paknolit, 2. Type. Ivigtut. (P. er helt skjult af T.) Sted, og det kan endogsaa ofte ske, at Thomsenoliten i den Retning er forskellig orienteret i en og samme Fløj; men samtidig er ogsaa de to Dele saaledes forskudte i Forhold til hinanden, at man kan se, at der ikke foreligger nogen Tvillingdannelse. Et Tyndsnit af Komplekset er vist i Tvl. Ill, Fig. 2. Da Thom- senoliten og Paknoliten udslukker omtrent samtidig og har samme Lysbrydning, er (let ikke let at faa dem til at Iræde frem i Forhold til hinanden, dog er Grænsen overalt synlig; Paknoliten har et nær- mest rektangulært, men ret uregelmæssigt Omrids. Orienteringen af Thomsenolitindividerne kan ses paa Spaltningsretningerne; som man ser, er disse Individer ogsaa ret uregelmæssig begrænsede indbyrdes. Sammenvoksning af Thomsenolit og Paknolit. 2. Type. Denne,, der er karakteriseret ved, at Thomsenolitkrystallerne med en Prisnie- flade er sammenvoksede til Paknoliten, er i næsten alle Retninger skarpt adskilt fra den foregaaende, og der findes ingen Over- gange mellem dem. Krystallerne lindes i den østlige Ende af Kryolitbruddet i For- bindelse med Hovedforekomsten af Thom- senolit, men de optræder i en Udkant af denne og ikke som foregaaende Type i mere tilfældige Pletter mellem de alminde- o lige Thomsenolitkrystaller. De er altid mere eller mindre dækkede af et tykt, brunt Lag, der væsentlig bestaar af Brun- jærnsten; og i nogle Tilfælde findes nær- mest op imod selve Krystallerne et tyndere Lag af en sort, glinsende Substans, der synes at være kompakt Brunj ærnsten. Kun i et enkelt Tilfælde er den her behandlede Type fundet siddende frit mellem Thomsenolitkrystaller, og i dette var den ret forskellig fra det almindelige, idet den dannedes af enkelte, store Paknolitkrystaller, hvis Prismeflader var beklædte med smaa, spredte Thomsenolitkry- staller. Hovedmassen er udviklet som vist paa Fig. 4 og er mærkelig derved, at Paknoliten er fuldstændig dækket af Thomsenolit; Thom- senoliten er begrænset af de sædvanlige Flader, m ! 110 }, .s {331 }, r {221 }, q {111 } og v {331 }. Fladerne er dog her særlig daarlig udviklede, saa at det er overordentlig vanskeligt at konstatere Til- stedeværelsen af disse Former. Undertiden findes ogsaa c{001}, men kun i indspringende Vinkler i Krystallernes Hjørner, som ikke er ind- tegnede paa Figuren. Krystallerne er i det hele langt mere uregel- mæssige end de af den foregaaende Type og Maalingerne af Vinklerne mellem de forskellige Thomsenolitindivider giver store Afvigelser,.