Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler

120 O. B. Bøggild. men stemmer dog i del hele nogenlunde med den Orientering, der fremkommer, naar Thomsenolitens Prismeflade, m{110 }, er sammen- vokset med den tilsvarende Flade hos Paknoliten. Trods al Uregel- mæssighed gælder ogsaa her den samme Regel, som blev nævnt ved foregaaende Type, nemlig at de lodret stillede Flader af s, r og q vender til samme Side som Paknolitens spidse Prismekant, hvilket ogsaa her let lader sig konstatere ad optisk Vej; derimod kan de opadvendende Flader af disse Former enten være anbragte, som vist paa Figuren, eller ved de andre to Hjørner. Krystallerne af denne Type er indtil 1 cm lange og 1 eller 2 mm tykke. Et Tyndsnit af disse Komplekser kan ses i Tvi. Ill, Fig. 6. Her er Grænserne for Paknoliten uregelmæssigere end i forrige Type, hvad der ogsaa gælder i andre undersøgte Tilfælde. Ligeledes er Græn- serne mellem de enkelte Thonisenolitindivider meget uregelmæssige, og hver enkelt af disse er, som del vil ses af Spaltningsretningerne, opbygget af hypoparallele Individer. Mens Thomsenoliten paa de tre Sider af Paknolitkrystallen dog er nogenlunde regelmæssigt anbragt, er den paa den Side, der vender opad til Højre, delt i flere Stykker, der er orienterede i ret tilfældig Stilling. Saadanne Afvigelser fore- kommer ofte; men der er dog ogsaa Krystaller af denne Type, der er væsentlig regelmæssigere opbyggede. Thomsenolit fra Ural. Thomsenoliten, der ikke tidligere er be- skrevet fra denne Lokalitet, optræder her paa en Maade, der er stærkt afvigende fra den sædvanlige; den er fundet i to af Stykkerne paa Museel i København, som paa Grund af indbyrdes Forskelligheder i Henseende til Thomsenolitens Forekomstmaade, i det følgende skal behandles hvert for sig. Det ene Stykke er det, som Lidligere er beskrevet under Kryolit (Side 111), der her optræder med den ellers aldrig iagttagne Tvilling- dannelse efter { 110 }. Stykket bestaar, som nævnt, hovedsagentlig af en porøs Masse af Kiolitkrystaller uden indbyrdes krystallografisk Sammenhæng, der omslutter en Kvartskrystal af omtrent 5 cm s Gen- nemsnit og et enkelt Kryolitindivid, der grænser umiddelbart op til Kvartsen. Thomsenoliten findes ogsaa i Form al et enkelt Individ, der gennemtrænger omtrent hele Stykket (største Diameter ca. 9 cm); men alligevel er den samlede Mængde af dette Mineral i Virkelig- heden meget ringe. Lader man kraftigt Lys reflektere Ira Ihomsen- olitens Spaltningsflade, viser Mineralet sig som flere mere eller min- dre adskilte Partier, der spejler nøjagtig paa een Gang; de enkelte sammenhængende Masser naar kun faa Millimeter i Diameter. Hoved- massen findes paa den ene Side af Kvartskrystallen, tæt op ad denne, og derfra udgaar ganske tynde Striber (af omtrent ll5 mm’s Bredde), der i forskellige Retninger løber ud i Kiolitmassen. Andre, tilsyne-